Vækstplan giver 1.300 3F-job
Hjælp:
17,5 milliarder kroner. Det beløb skal i 2012 og 2013 sparke liv i dansk økonomi. Pengene vil, ifølge regeringen, give 11.000 nye job. Cirka 1.300 af dem går til 3F'ernes brancher, vurderer AE-rådet.
Regeringen lover vækst for 17,5 milliarder. Det skal give 11.000 ekstra job de næste år. Det vil 3F'erne mærke. Især i byggeriet. Nu skal der satses milliarder, der kan skabe nye job. Det lover regeringen, der vil puste liv i dansk økonomi.
Derfor skal der bruges 17,5 milliarder kroner ekstra i 2012 og 2013. Pengene skal gå til nye investeringer. Og til at rykke opgaver frem, der alligevel skal udføres.
Det betyder, at op mod 11.000 ledige hænder kommer i sving, når der skal sættes flere vindmøller op, laves nye motorveje, og når skoler og børnehaver skal have en kærlig hånd fra friske håndværkere.
1.300 3F-job
Den store investering er en del af det forslag til finanslov, regeringen skal have i hus for 2012. Det var ventet, at der vankede 10 milliarder kroner i 2012. Men statsminister Helle Thorning-Schmidt (S) havde mere med i posen, da hun mandag besøgte LO's kongres.
Her blev der lagt 7,5 milliarder oven i. Og det kom frem, at vækstplanen også dækker 2013.
AE-rådet skønner, at planen giver arbejde til 1.300 ekstra i 3F'ernes brancher i 2013. Det svarer til godt 13 procent af de ekstra job i planen. Og den giver glæde i 3F, fordi der er sat penge af til vækst i både 2012 og 2013. Det betyder, at der er taget højde for, at krisen er både dyb og langvarig.
Skændes om plan
Det bliver især 3F'ere, der er klar til job i byggeri og anlæg, der får glæde af den 17,5 milliarder kroner store satsning. Området scorer godt 700 nye job. Industri og privat service kan, ifølge AE-rådet, forvente henholdsvis 250 og 400 nye job.
Men planen deler vandene. Fagbevægelsen jubler. Arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen forventer, at færre ryger helt ud af arbejdsmarkedet.
Omvendt er der ingen ros fra tidligere finansminister Claus Hjort Frederiksen (V). Ifølge Ritzaus Bureau tvivler han på, at planen ændrer ret meget, fordi hele verden er ramt af et økonomisk stormvejr. Også Bo Sandemann Rasmussen, der er professor i nationaløkonomi, er skeptisk. Han undrer sig over, hvor pengene skal komme fra.