Største antal byggeulykker i ti år

Byggeriets parter håber, at nye initiativer og aktiviteter vil sætte sig spor i ulykkesstatistikken allerede i år. I 2005 skete der over 5.100 ulykker på byggepladser.

Opførelsen af dette byggeri i Njalsgade på Amager bidrog til den negative ulyykkesstatistik i 2005, idet to bygningsarbejdere omkom efter fald. (Foto: Harry Nielsen)Opførelsen af dette byggeri i Njalsgade på Amager bidrog til den negative ulyykkesstatistik i 2005, idet to bygningsarbejdere omkom efter fald. (Foto: Harry Nielsen)

2005 blev ikke bare med hensyn til dødsulykker et blodigt år på danske byggepladser. Antallet af arbejdsulykker i byggebranchen er samtidig det højeste i de seneste ti år.

Det viser en beregning, som BAT-kartellet har foretaget.

Med en vurderet efteranmeldelse af arbejdsulykker på 5,5 procent efter 8. februar, hvor Arbejdstilsynet har afsluttet sin statistik til årsopgørelsen, skete der i fjor 5.133 arbejdsulykker i byggebranchen. Det er flere end i noget år siden 1995.

Arbejdstilsynet oplyser selv, at der erfaringsmæssigt sker efteranmeldelser på fem-seks procent.

Bortset fra 1999, hvor antallet af arbejdsulykker i byggeriet var 5.009, har antallet af ulykker i branchen de seneste ti år ligget mellem 4.200 og 4.700.

De færreste ulykker blev registreret i perioden 2001-2003. Samtidig var der også i denne periode markant færre dødsulykker. Dengang begyndte man at tro på, at flere års kampagner var ved at sætte sig spor.

- Desværre har sporene ikke vist sig at være varige, siger miljøkonsulent i BAT-kartellet, Lars Vedsmand, der kalder tallene rystende.

Mange uden branchekendskab

At ulykkesstatistikkerne i byggeriet var på gal kurs, kommer ikke som en overraskelse i branchen.

Det har længe været kendt, at 20 personer blev dræbt på danske byggepladser i 2005.

- De senere år har det vist sig, at niveauet for dødsulykker også afspejler sig i antallet af arbejdsulykker. Når antallet af dødsulykker stiger, er der også generelt flere arbejdsulykker, siger Lars Vedsmand.

I Dansk Byggeri vurderer miljøchef Carsten Bekker, at der er flere årsager til stigningen.

- Hidtil har der været en stor underrapportering, og man kunne forestille sig – med sikkerheden på dagsordenen - at flere er blevet opmærksomme på at få anmeldt arbejdsulykkerne. Samtidig er ulykkesbegrebet ændret, og man kan heller ikke udelukke, at den gode beskæftigelse i branchen med flere uden det store branchekendskab har ført til flere ulykker, siger han.

Handleplan for sikkerheden

Allerede i slutningen af 2005, da det stod klart, at året ville blive ualmindelig blodigt, blev presset på branchen og Arbejdstilsynet så voldsomt, at parterne på foranledning af Beskæftigelsesministeriet blev sat sammen for at få vendt udviklingen.

Det er for nylig mundet ud i en såkaldt handleplan med 22 forskellige initiativer og aktiviteter med krav til bygherrer, rådgivere, entreprenører, arbejdstagere og Arbejdstilsynet.

- Initiativerne giver ikke effekt fra første dag. Det er et langt sejt træk, men jeg har en tro på, at det skærpede fokus og andre aktiviteter som for eksempel BAR-kampagnen over for små virksomheder sætter sig spor i ulykkesstatistikkerne allerede i år. Jeg har kun kendskab til to dødsulykker hidtil i år, og selv om det er to for mange, er det trods alt en positiv udvikling, og jeg synes også, jeg mærker en bedre tendens, siger Carsten Bekker, som understreger, at der er to hovedspor, som skal følges for at nå målene.

- For det første, at arkitekter og rådgivere laver projekter, som det også er muligt at bygge i praksis – og for det andet, at der generelt udvikles en bedre sikkerhedskultur i virksomhederne, siger miljøchefen fra Dansk Byggeri.

Lars Vedsmand: - Vi håber naturligvis alle, at handleplanen sætter sig spor og hellere i dag end i morgen. Vi mener imidlertid, at der ud over gulerod også er brug for pisk.

- Det er godt nok med mere fokus på bygherrer og deres ansvar, og branchens virksomheder kan ikke få en fribillet. Branchens organisationer – og specielt arbejdsgiverorganisationer – skal derfor være meget, meget mere aktive over for deres medlemmer.

- Når antallet af ulykker var færre i 2001-2003 skyldtes det, at regeringens nedskæringer ikke var begyndt at virke. Da havde vi stadig sikkerhedsorganisationer i de små virksomheder, og det var stadig muligt at udstede administrative bøder. Det var medvirkende til, at der blev snakket arbejdsmiljø og sikkerhed i hele branchen. Det er ikke tilfældet i dag.

- Risikoen for at blive afsløret i selv grove overtrædelser på byggepladserne er simpelthen for lille, og branchen er desværre ikke moden til at klare sig uden en effektiv kontrolindsats fra myndighederne, siger Lars Vedsmand.

Grafik: Den øverste graf viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker i byggebranchen fra 1995 til 2005. Den nederste graf viser udviklingen i antallet af byggeulykker (den øverste linje) i forhold til alle brancher under ét. I den opereres med begrebet incidens, hvor antallet af ulykker måles i forhold til beskæftigelsen. Kilde: BAT-kartellet.

Grafik: Den øverste graf viser udviklingen i antallet af arbejdsulykker i byggebranchen fra 1995 til 2005. Den nederste graf viser udviklingen i antallet af byggeulykker (den øverste linje) i forhold til alle brancher under ét. I den opereres med begrebet incidens, hvor antallet af ulykker måles i forhold til beskæftigelsen. Kilde: BAT-kartellet.