Og hvor meget vidste Helle?
Ugens politik: Regeringen har meget at takke LO-formanden for, som kan forklare kvalitetsreformprojektet. LO's indre strid og den kammeratlige kaffe hos Socialdemokraterne er mere ubetydeligt.
Var topmødet mellem LO og Socialdemokraterne "bare" et venligt møde, eller blev der serveret hidsig kaffe med sur fløde?
Pædagoger, lærere og 3F var parate til at rive trådene itu, fordi de ikke var blevet hørt af LO-formanden. Og kan man overhovedet stole på ham statsministeren, andet end når han siger, at han gerne vil vinde næste valg?
Kan legitimere sin kvalitetsreform
Samtlige lederskribenter var enige om, at sejrherren - igen - var Anders Fogh Rasmussen (V) og taberkvinden - igen - S-formand Helle Thorning-Schmidt, som ellers havde taget føringen i kvalitetsdebatten med tilbud om øget velfærd til borgerne.
For med LO som garnholder kunne statsministeren legitimere sin kvalitetsreform. Og pludselig kunne det blive svært for Socialdemokraterne at finde ud af, om partiet skal føje markante striber til reformen - eller hive masker ud.
Med eller uden navlestreng
Et "politisk dilemma" - en "penibel situation" for Socialdemokraterne, skrev medierne.
Ja, og hvor meget vidste Helle så?
Gamle socialdemokrater vil vel tænke, at alt er gået til som i gamle dage: Navlestrengen mellem LO og Socialdemokraterne er ikke klippet over, og LO-formanden drikker kaffe med S-formanden, før sådan en udmelding slipper ud. TIB-formand Arne Johansen var for eksempel betænkelig ved, at "vores partiformand" ikke var blevet draget med ind i spillet, sagde han til TV2.
For denne gang var der vist først kammeratlig kaffe efter LO-udmeldingen. Da kunne TV2 Nyhederne frejdigt vise billeder af en smilende LO- og S-formand ved samme bord, og Hans Jensen proklamerede, at Socialdemokraterne naturligvis skal være medunderskriver af et bredt velfærdsforlig.
Dermed advarede LO-formanden regeringen mod at tro, at den under de kommende trepartsdrøftelser kan bruge fagbevægelsen til at afmontere Socialdemokraternes velfærdsdagsorden.
Hidsig kaffe og sur fløde
Men var topmødet mellem LO og Socialdemokraterne "bare" et venligt møde, eller blev der serveret hidsig kaffe med sur fløde? Arne Johansen sagde i hvert fald til TV2, at han nu var glad for, at "vores parti" var kommet med. Rivegildet var indtil videre overstået.
Men i og for sig er der intet nyt i, at LO takker ja til trepartsforhandlinger om store beslutninger - også selvom der sidder en borgerlig regering.
Under Poul Schlüthers (K) regeringsperiode var der først AMBI'en, hvis formål var at lette arbejdsgivernes indirekte lønomkostninger. Så en fælleserklæring i 1987 om, at parterne blandt andet nikkede ja til, at omkostningsudviklingen i Danmark ikke måtte løbe hurtigere end i udlandet. Så kom trepartsdrøftelserne om arbejdsmarkedspensionerne i 1989, som ganske vist endte i lidt af et flop - men kun i først omgang, for senere endte de som overenskomstbaserede.
Nej, trepartsdrøftelser i 80'erne er nok ikke forklaringen på, at Socialdemokraterne ikke kom til magten før i 90'erne. Det var nok nærmere noget med De Radikale og Svend Auken, men det er en helt anden historie.
Yderst og inderst
Så alt i alt dyrker medierne måske bare de konflikter til det yderste, som der til dagligt er på de inderste linjer. I enhver organisation, i ethvert parti. Og i ethvert spil om at få politisk indflydelse her og nu.
På sidelinjen kan man ønske sig, at et hidsigt LO-bagland kan sikre de offentligt ansatte væsentligt bedre arbejdsvilkår via de trepartsdrøftelser, der jo altså nu begynder 29. marts. At der bevilges penge nok til efteruddannelse og tilstræbes større medindflydelse på de offentliges arbejde de næste 15-20 år.
"For det har de ved Gud fortjent" - med 3F-forbundsformandens ord.
Måske lidt mere fornøjeligt
Den sorte hest er selvfølgelig arbejdsgiverne, for "hvem skal nu betale", og Hans Jensen har været ude med et milliardbeløb på mellem tre og fem. Uden at det i øvrigt har været drøftet i baglandet, så er det stort eller lille? Måske en billig pris for regeringen, hvis det er prisen for at sætte Socialdemokraterne til vægs. Men så var der jo lige det med veto-retten...?
Om ikke andet kan den almindelige dansker med trepartsdrøftelser og et aktivt LO i parentes bemærket glæde sig over, at der nu er en vis chance for, at den så ophøjede kvalitetsreform pludselig bliver bare en lille smule mere folkelig, forståelig og måske tilmed fornøjelig.
Jo, regeringen har meget at takke LO's Hans Jensen for!