Tøjfirmaer blæser på egne regler

På bugnende hylder og på bøjle efter bøjle hænger mærketøj i danske butikker og varehuse, der er produceret under slavelignende forhold i Thailand. Trods dokumentation afviser producenterne kritikken og påstår, at der er tale om kopi-varer.

"Made in Thailand" står der på mærket i tøjet. Der kunne lige så godt stå: "Dette tøj er produceret af slaver, der arbejder i 15 timer for en dagløn på otte kroner".

Fagbladet er i besiddelse af tøjmærker, dokumenter og breve, der viser, at nogle tøjfirmaer næsten omkostningsfrit kan blæse på deres egne etiske regler om, hvordan tøjet produceres.

Under Fagbladets ophold i Thailand stødte vi blandt andet på det svenske tøjmærke Melka, der hovedsageligt forhandles i Skandinavien og resten af Europa og er totalt ukendt i Asien. Det forhandles i Danmark i mere end 100 butikker, blandt andet Tøjeksperten, Mr. og Din Tøjmand.

Melka, der årligt omsætter for 800 millioner kroner, er et af Skandinaviens største og ældste tøjmærker. Foruden halvdelen af produktionen, der kommer fra Portugal, producerer Melka tøj i Indien, Indonesien og Kina. Og altså også i Thailand.

Melka har ellers indført en række etiske regler, der blandt andet omfatter retten til, at enhver arbejder må og kan organisere sig i en fagforening, ligesom Melka ikke vil acceptere, at der anvendes børn under 15 år på de fabrikker, hvor selskabet får produceret tøj. De ansatte har også - som minimum - krav på det pågældende lands mindsteløn.

Ingen af disse regler bliver overholdt på fabrikken i Mae Sot.

Samtidig kræver selskabet, at alle underleverandører, der producerer tøj for Melka, tiltræder en såkaldt Suppliers Handbook, der klart beskriver, at man vil have ordnede forhold for arbejderne på fabrikkerne.

Melka-direktør erkender

Efter i første omgang at have afvist at Melka overhovedet får produceret tøj i Thailand, erkender

markedsdirektør Lars Carlén fra Melka nu, at de formentlig er blevet snydt af en tidligere agent, der indtil årsskiftet arbejdede for Melka.

- Det frustrerer og irriterer mig, at trods det, at man har et sæt etiske regler, så er vi sandsynligvis blevet misbrugt og svigtet i forhold til den tillid, som vi har haft til vores agent, Bonnit, i Belgien, siger Lars Carlén, der øjeblikkeligt vil undersøge sagen og blandt andet kræve, at det asiatiske selskab, som arbejder for Melka, atter engang stiller en garanti for, at de etiske regler ikke bliver brudt.

Fagbladet har forgæves forsøgt at få en kommentar om sagen fra selskabet i Thailand, men her oplyser bestyrelsesformandens personlige sekretær, at selskabet ikke vil lade sig interviewe.

Smart markedsføringstrick

Forklaringerne fra Melka er dog langt fra fyldestgørende for den norske humanitære organisation, Kirkens Nødhjælp, der for tiden fører en intensiv kampagne mod udnyttelse af arbejdere i Asien.

Kirkens Nødhjælp har blandt andet haft et tv-hold i Mae Sot.

- Denne sag viser, at store og seriøse mærkevareselskaber med gode etiske regler ofte slet ikke ved, hvor deres tøj bliver syet. Disse selskaber må rydde op og investere flere ressourcer i etisk handel. Gør man ikke det, bliver de etiske regler bare et smart markedsføringstrick, siger generalsekretær Atle Sommerfeldt fra Kirkens Nødhjælp i Norge.

I strid med egne regler

Også på den amerikanske mærkevaregigant Tommy Hilfigers hjemmeside garanterer selskabet, at fabrikker, der producerer tøj for selskabet, skal overholde en lang række etiske krav.

Tommy Hilfiger vil for eksempel ikke acceptere, at børn under 15 år arbejder på de fabrikker, hvor deres tøj bliver fremstillet, ligesom enhver ansat har ret til at være medlem af en fagforening.

Løn- og arbejdsforhold skal - som minimum - følge det pågældende lands overenskomster, og Tommy Hilfiger kræver desuden, at overarbejde skal udløse ekstra betaling.

Det er smukke ord. Men ingen af disse etiske regler bliver overholdt på fabrikken i byen Mae Sot i Thailand, hvor vi fandt adskillige Tommy Hilfiger-mærker og anden dokumentation.

Hos Tommy Hilfiger nægtede man i første omgang ethvert kendskab til produktionen af tøj på fabrikken i Mae Sot. - Det er ikke originalt Tommy Hilfiger-tøj, det er kopier, lød forklaringen.

I en skriftlig udtalelse fra selskabet erkender vicedirektør Caren Bell fra Tommy Hilfigers hovedkontor i USA dog, at de tidligere har fået tøj produceret på fabrikken i Mae Sot.

Men trods dokumentation for det modsatte, benægter Caren Bell ethvert kendskab til et nyere samarbejde med New Product Company:

- Som du ved, indstillede vi vort samarbejde med fabrikken i Mae Sot for mere end tre år siden. Efter vi har erfaret, at fabrikken aktivt forfalsker vores mærke, kan vi ikke genoptage forretnings-forbindelserne med det, siger vicedirektør Caren Bell fra Tommy Hilfiger, der forsikrer, at man:

- ...har sympati for arbejdernes ve og vel på fabrikken i Mae Sot.

- Men du må forstå nødvendigheden af, at beskyttelsen af vores varemærke er den altovervejende bekymring. Vi kan ganske enkelt ikke samarbejde med nogen, der forfalsker vores produkter, siger Caren Bell.

Dobbeltmoral fra Tommy

Men den forklaring giver den norske tv-dokumentarist Erling Borgen ikke meget for.

Sammen med Kirkens Nødhjælp i Norge drog han til Mae Sot i Thailand for at dokumentere, hvordan blandt andet Tommy Hilfiger fik produceret deres tøj.

- De kan selvfølgelig sige, at de ikke kender til, hvad der foregår, men så må de stoppe med deres etiske regler. At Tommy Hilfiger producerer børnetøj og andet tøj på New Product i Mae Sot - det har vi dokumenteret op og ned. Vi har fragtlister - vi har kontrakter, og der er ingen tvivl om, at de kender til det. Og derfor kan de ikke komme og sige, at de ikke kender til det. Det er i så fald dobbeltmoral af værste skuffe.

Efter hjemkomsten til Norge producerede Erling Borgen i samarbejde med norsk tv, NRK, en længere udsendelse om forholdene i Mae Sot.

Efter udsendelsen, der blev bragt i et forbrugerprogram i maj måned, sendte Tommy Hilfiger en repræsentant til Oslo for at se, om den dokumentation, der var blevet fremlagt i udsendelsen, var ægte. Og kort tid efter erkendte selskabet, at der var tale om en ægte produktion, men at man fastholdt, at der var tale om en produktion foretaget af en såkaldt ikke-autoriseret underleverandør.

Og netop den forklaring kan vise sig at være den kattelem, som mærkevare-selskaberne altid kan bruge, hvis offentligheden stiller spørgsmålstegn ved, om selskabernes egne etiske regler brydes. Alligevel viser det sig, at Tommy Hilfiger har tætte bånd til fabrikken i Mae Sot.

Et edderkoppespind

Tommy Hilfiger er blot en lille del af et netværk af selskaber, der alle bor på den samme adresse i Hong Kong. Og følger man sporet fra fabrikken i Mae Sot i Thailand, så ender det også i Novel Industrial Building i Hong Kong (se grafik, red.).

Selskabet, der forbinder fabrikken i Mae Sot med adressen i Hong Kong, hedder South Ocean Knitters. Et selskab, der kontrolleres eller er en del af Novel Enterprises og som deler adresse med Tommy Hilfiger.

South Ocean er også et af de selskaber, som Melka har tegnet kontrakter hos.

Men da vi bad Tommy Hilfigers vicepræsident i USA, Caren Bell, om at forklare ejerskab og de indviklede selskabskonstruktioner, var det en helt anden forklaring, vi fik.

I endnu et skriftligt svar - denne gang fra 8. august - afviser vicepræsidenten Caren Bell således, at der skulle være tætte bånd mellem selskaberne.

- South Ocean er ikke "partner" eller tilknyttet vores selskab, skriver Tommy Hilfigers vicepræsident, Caren Bell.