Plads til flere giver mere sygdom

Når arbejdspladserne tager imod folk, der ikke kan yde en fuld indsats, kan følgen være større sygefravær – en social indstilling skal følges op af accept af omkostninger.

I mange år har danskere hånende talt om forbuds-Sverige, men med vores nye ryge-regler, henter vi ind. Nu kan vi så pege fingre af svenskerne, fordi de har et højt sygefravær, men her stiger tallene også i Danmark. Ny forskning viser, at årsagen kan være, at arbejdspladserne tager imod flere, der på grund af dårligt helbred ikke kan yde 100 %. Rummelige arbejdspladser vil have mere sygdom.

Der er langt mere sygefravær blandt kommunalt ansatte i Sverige end i Danmark, hele 26 % mere. Men der er også generelt flere mennesker i den kommunale sektor i Sverige med lavere arbejdsevne end på det danske arbejdsmarked.

- Det kan udlægges, som at svenskerne er bedre til at fastholde folk med dårligt helbred. Deres aktive arbejdsmarkedspolitik, der sikrer sygemeldte rettigheder, fungerer på den måde tilsyneladende bedre end den danske model. Hos os er grundtanken er, at det er let for arbejdsgiverne at hyre og fyre, siger Thomas Lund, der i København er seniorforsker ved SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

Overvægt contra rygning

Forskerne har undersøgt, om der kunne være andre grunde til forskelle i sygefraværet.

Svenskerne er mere overvægtige, men til gengæld ryger danskerne mere. Flere svenskere har problemer med ryg og nakke end danskere, mens danskere føler sig mere presset af at skulle arbejde hurtigere og mere.

- Vi kan ikke pege på, at den arbejdsmiljømæssige belastning er højere i det ene land end det andet, konkluderer Thomas Lund. Den eneste afgørende forskel er, at flere svenskere har lav arbejdsevne.

Sygemelding i flere år

Bengt Nilsson er personalechef i den svenske kommune Höganäs, og han er enig i, at den vigtigste årsag til forskellen i sygefraværet er ordningerne omkring sygemeldte medarbejdere.

- I Sverige har det været muligt at være sygemeldt i flere år og alligevel beholde sit arbejde. Vi er som arbejdsgivere også blevet bedre til at rehabilitere langtidssyge, siger han.

Det betyder ligeledes, at mennesker med lavere arbejdsevne i højere grad bliver fastholdt i jobbet.

Fleksjob

I Danmark stiger sygefraværet, men der kommer også flere og flere i fleksjob på arbejdspladserne. Måske er udviklingen den samme.

I fleksjob-ordningen kompenseres arbejdsgiverne for et muligt større fravær. De kan få refunderet sygedagpenge for fleksjobbere fra første fraværsdag. Hos andre medarbejdere må de vente tre uger, før de kan få refusion fra kommunen.

Forskningsartiklen "Differences in sickness absence in Sweden and Denmark: the cross national HAKNAK study" er publiceret i The European Journal of Public Health. Her er et referat