Struktører - hvem er det?
Folkeskoleeleverne kender ikke struktøruddannelsen, viser en ny undersøgelse. Derfor søger kun unge, der i forvejen kender til "den faglærte jord- &beton'er", ind på uddannelsen.
Folkeskoleeleverne ved ikke, hvad en struktør laver - derfor søger de ikke ind på uddannelsen. (Arkivfoto)
Alt for få, lyder konklusionen i en undersøgelse med deltagelse af blandt andre folkeskoleelever fra 8. og 9. klasser.
Det er Det faglige Fællesudvalg for Struktør-, Brolægger- og Tagdækkerfaget, der har fået undersøgelsen gennemført med det formål at skabe sig et grundlag til en strategi for at få flere unge til at vælge struktøruddannelsen.
Struktørerne er populært sagt den faglærte jord- og betonarbejder, der bygger bygninger, boliger, broer, veje, havneanlæg, kloakker og lignende i beton.
Undersøgelsen viser, at folkeskoleeleverne mangler kendskab til de to uddannelser som struktør: bygnings- og anlægsstruktør. Også i samfundet generelt er kendskabet begrænset.
Derfor foregår den primære rekruttering til de to uddannelser stadig via selvrekruttering - det vil sige nogen, som kender nogen eller nogen, der allerede er i branchen. Og der vejledes meget sjældent i folkeskolerne om struktøruddannelserne.
Uddannelserne er usynlige
Undersøgelsen er gennemført af analyseinstitutionen Oxford Research med som nævnt elever i folkeskolens 8. og 9. klassetrin samt med unge på erhvervsskoler og med unge, der har valgt struktøruddannelsen.
For alle grupper gælder, at også de unges forældre er blevet interviewet.
Endelig har undersøgelsen også været omkring den professionelle vejledningsindsats, både hos de nye UU-vejledere i folkeskolerne og hos erhvervsskolerne.
Branchen mangler nyt blod
Konklusionen er klar og tydelig: Struktøruddannelserne er ikke synlige, og kendskabet til uddannelserne er meget begrænset. Dette gør sig gældende blandt de målgrupper, der ønskes rekrutteret til uddannelserne, men også blandt vejlederne. De unge, der har et kendskab til uddannelserne, har det primært fra deres egne nære netværk.
Det manglende kendskab kaldes problematisk, idet de unge, som ikke allerede via netværk kender uddannelsen, ikke indregner struktøruddannelserne som et reelt uddannelsesvalg.
Branchens selvrekruttering kaldes problematisk, fordi der ikke tilføres "nyt blod" til branchen og uddannelserne.
"Når rekrutteringen til uddannelserne primært foregår gennem egne netværk, lukker branchen sig om sig selv, og dermed bliver cirklen negativ, idet den hæmmer muligheden for at bringe nye rekrutteringsgrupper i spil", hedder det.
Neutralt image
Der er i undersøgelsen også spurgt til, hvilket image struktøruddannelsen har. Det kaldes neutralt, men det skyldes især, at mange simpelthen ikke ved, hvad en struktør er og derfor hverken har positive eller negative associationer knyttet til navnet.
Det er problematisk, at der ikke forbindes noget med ordet struktør. På den anden side kaldes det positivt, "fordi der et positivt potentiale i navnet".
Oxford Research anbefaler derfor, at der sættes fokus på struktøruddannelsernes image, således at navnet fremkalder positive associationer hos de primære målgrupper. Det kan blandt andet gøres ved at profilere uddannelserne gennem medierne, at virksomhederne aktivt bruger navnet struktør, når de søger efter arbejdskraft, samt at der bliver tilbud til folkeskoleelever om at komme i erhvervspraktik.
Færre end 10 procent af alle jord- og betonarbejdere er uddannede struktører.