Befriende at være sammen om et fælles mål
Arbejdsliv:
Rasmus Jakobsen på 24 år er ved at uddanne sig struktør."Det er befriende at komme på arbejde og være med i en gruppe med et fælles mål.
(Foto: Anders Bach)
Jeg er i gang med at uddanne mig til struktør, og det er en sej kamp at komme igennem skoleperioderne. Jeg er ordblind, og teorien falder ikke nemt for mig.
Jeg har taget det tredje hovedforløb for anden gang, netop fordi det er svært for mig, og lærerne mente, det ville være en hjælp for mig.
Jeg har tegnet og målt op rigtigt mange gange, og det er stadig svært. Jeg har det, som Ole Lund Kirkegård skriver om i Gummi Tarzan, hvor Ivan Olsen kigger på alle tallene og bogstaverne; de ligner små myrer, der hopper rundt på papiret.
Juleferien er vel overstået, så nu kalder arbejdet.
Jeg kommer ud i firmaet, hvor jeg møder ind, inden jeg skal ud på en af vores pladser. Mester er der, og vi får ønsket godt nytår. Jeg får at vide, hvilken plads jeg skal ud på, og det er igen sammen med Bent, Verner, Lars og Jan, så det tegner godt.
Jeg kommer ud på pladsen og kan se, at der er sket en masse i de ti uger, jeg har været væk, men nu er vi klar til en ny omgang. Vi siger "god morgen", og jeg går med over til tromlen og går i gang med at tromle.
Det er simpelthen befriende at komme ud på arbejdspladsen og udfylde et job og føle, at du er med i en gruppe, der har et fælles mål.
Så er der frokost, og vi får en masse "røverhistorier", som vi alle er sikre på holder vand.
Efter frokosten skal jeg tilbage til tromlen, og hvor er det dejligt!