Besparelse ved billige polakker: 20 mio. kroner

En beregning af underbetalingen på byggepladsen "Mønten" afslører, at der er enorme beløb at spare ved at bruge underbetalt udenlandsk arbejdskraft.

Jacob Scavenius (tv) - her i samtale med et par af de polske arbejdere fra Gitek - har beregnet besparelsen ved at benytte underbetalt polsk arbejdskraft til mindst 20 millioner kroner.  (Foto: Harry Nielsen)Jacob Scavenius (tv) - her i samtale med et par af de polske arbejdere fra Gitek - har beregnet besparelsen ved at benytte underbetalt polsk arbejdskraft til mindst 20 millioner kroner. (Foto: Harry Nielsen)

Mindst 20 millioner kroner. Det er hvad der på byggepladsen "Mønten" i København er sparet ved at bruge billig polsk arbejdskraft i stedet for et overenskomstdækket dansk entreprenørfirma.

Det viser beregninger, som Bygge-, Jord- og Miljøarbejdernes Fagforening (BJMF) har foretaget i kølvandet på, at bygherren Keflar Invest har opsagt samarbejdet med det polske byggefirma Gitek.

BJMF har beregnet, at de udstationerende virksomheder på byggepladsen alene i 2008 har sparet 21,5 millioner kroner i forhold til, hvad overenskomstdækkede danske bygningsarbejdere skulle have haft.

- Det siger noget om de enorme besparelser og profitter, der er forbundet ved at undergrave de danske overenskomster, siger Jacob Scavenius, faglig sekretær i BJMF.

Han har været ansvarlig for konflikten på byggepladsen og har foretaget beregningerne.

Man har taget udgangspunkt i en timeløn på 50 kroner i timen, hvilket flere polakker har bekræftet var lønnen, og en bemanding, der siden fagforeningen første gang besøgte byggepladsen i januar gradvist er hævet fra dengang 15 til 95 personer, da arbejdet blev standset.

Det danske sammenligningsgrundlag er Dansk Arbejdsgiverforenings lønstatistik for "håndværkspræget arbejde" i hovedstadsområdet.

Besparelsen ved at anvende den billige udenlandske arbejdskraft er ifølge beregningen på 187 kroner i timen.

Beløbet er måske i underkanten

- Naturligvis er der tale om et skøn, ikke mindst af timetallet, men vi har til gengæld ikke beregnet overtidsbetaling, hvad dansk arbejdskraft skulle have haft ved et tilsvarende antal timer, og er heller ikke gået ud fra akkord, som dansk arbejdskraft formentlig ville være aflønnet efter ved tilsvarende arbejde. Så beløbet er måske snarere i underkanten end for stort, vurderer Jacob Scavenius.

- Det er imidlertid helt sikkert, at der er tale om enorme gevinster.

BJMF kender ikke Keflar Invest's entreprisekontrakt med Gitek og et andet polsk byggefirma Renoverings-Service.dk. Derfor påstår man heller ikke, at det er bygherren, der har scoret kæmpegevinsten ved at bruge den underbetalte arbejdskraft.

- Det kan da godt være, at den polske entreprenør har taget sig godt betalt og selv scorer en stor gevinst, men vores almindelige erfaring er, at når bygherrer vælger udenlandske entreprenører, så er det for at slippe billigere. Så der er ingen tvivl om, at Keflar Invest har haft en milliongevinst i forhold til, hvis det havde været en dansk entreprenør.

Hos Keflar Invest kan man ikke genkende tallene.

- Vi har skrevet en ganske almindelig entreprisekontrakt med Gitek på baggrund af gode referencer. Jeg har også hørt om timelønninger på 50 kroner, men vi udbetaler ikke løn til de enkelte medarbejdere. Vi har en kontrakt med et polsk firma, som vi generelt har været tilfredse med. Hvis der er sparet 20 millioner, er det i hvert fald ikke os, der har sparet dem, siger Rene Jensen fra Keflar Invest til Nyhedsbrevet 3F.


Statskassen den store taber

Har bygherren og den polske entreprenør scoret kassen, så har den danske statskasse tabt på engagementet.

Ved ordnede løn- og arbejdsforhold og dansk arbejdskraft ville de samlede lønomkostninger have været godt 27 millioner kroner, som der var blevet betalt skat af.

En udenlandsk virksomhed, der udstationerer arbejdskraft til Danmark, er først skattepligtig efter et års arbejde i Danmark og i givet fald med tilbagevirkende kraft. Den enkelte udstationerede medarbejder er skattepligtig efter et halvt år.

Om der er afregnet skat for medarbejdere i firmaet vides ikke. SKAT oplyser ikke om konkrete forhold.

BJMF har imidlertid sine tvivl og har bedt SKAT se på forholdene.

- Det skyldes, at vi ikke har set en lønseddel, og at nogle af de polske arbejdere har oplyst, at alle lønudbetalinger er foretaget kontant. Er det korrekt, så tvivler vi på, at der er afregnet skat efter reglerne, siger Jacob Scavenius.