To ud af tre ønsker omvendt skattereform

Flertal vil bytte lavere skat ud med bedre sundhed, skoler og pleje. To ud af tre foretrækker lettelser i bunden af skatten i stedet for topskat.

Både 3F og de konservative går til vaflerne i annoncekrig og kampagne om skat. Anledningen er skattereformen og lettelserne til de rigeste.Både 3F og de konservative går til vaflerne i annoncekrig og kampagne om skat. Anledningen er skattereformen og lettelserne til de rigeste.

Fornuftigt eller uretfærdigt. Danskerne er delt, når det gælder skattereformen. Og det er ikke til fordel for regeringen. Det viser en meningsmåling, Analyse Danmark har lavet.

Et flertal vil hellere have bedre sygehuse, skoler og plejehjem end lettelser i skatten. 60 procent svarer helt eller delvist ja til at bytte egen lettelse i skatten ud med bedre velfærd.

To ud af tre svarer ja til at vende reformen af skatten på hovedet. De er helt eller delvist enige i, at det er en bedre ide at give lettelser i bundskat end topskat.

Slås om sandheden

De første har netop fået pungen fyldt af lettelserne i skatten. Det drejer sig om de lønmodtagere, der er lønnet forud. Og om en række af de mediebureauer, der sælger annoncer. I disse dage slås blandt andre 3F og Det Konservative Folkeparti om at udlægge reformen.

3F gør i en række annoncer opmærksom på, hvordan statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Pia Kjærsgaard (DF) nu skal betale 77.800 og 41.000 kroner mindre i skat. Imens må en rengøringsassistent nøjes med 4.200 kroner mindre i skat næste år.

K tager æren

Omvendt tager de konservative gerne æren for de nye skattesatser. Det sker både i annoncer og på partiets hjemmeside.

Her kan man taste ind, hvad man tjener, og få besked om, hvor meget eller lidt man sparer i skat. Og så lover partiet klar besked om hvorfor. Kampagnen har i øvrigt titlen ”Konservative har sænket skatten for dig”.

3F's kampagne på nettet hedder ”skævt”.