De fattigste lande svigtes

IFUgate: IFU's investeringer tager mere udgangspunkt i danske virksomheders interesser end i de globale behov, konkluderer evalueringsrapport.

- IFU's investeringer har mere karakterer af støtte til dankse virksomheder end til at skabe udvikling i fattige lande, konkluderer en evalueringsrapport som Nordic Consulting Group i 2004 udarbejdede for Udenrigsministeriet. (Foto: Søren Zeuth)

Fakta om IFU

Da Danmark i 1967 lagde grundstenen til Industrialiseringsfonden for Udviklingslandene (IFU), var det med ædle motiver og et stærkt ønske om at yde de fattigere lande hjælp til selvhjælp.
Danske virksomheders investeringer skulle sætte skub i hjulene og skabe arbejdspladser i lande, der ikke selv kunne magte opgaven. Den danske stat bistod med skattekroner.

Et ædelt formål og en smuk tanke, som nu skæmmes af, at fonden har pustet tallet over skabte job gevaldigt i vejret.

IFU blev kaldt kaffefonden, fordi det var indtægterne fra told på kaffe, der gik i fondens pengekasse.

I 1989 så IØ (Investeringsfonden for Østlandene) dagens lys. IØ og IFU har fælles administration og fælles bestyrelse.

Sven Riskær har været direktør for IFU siden 1978 - afbrudt af en orlov fra 1983-1985. Fra 1989 har han tillige været direktør for IØ-fonden.
De to fonde er selvejende institutioner.

Allerede sidste år slog en rapport fast, at IFU kun til en vis grad blev drevet efter de regler, som Folketinget har krævet. I stedet for at investere pengene i fattige lande, og dermed leve op til formålet med fonden, konkluderede rapporten, at næsten halvdelen af hele IFU's formue var investeret i danske obligationer eller lå som kontanter.

Med andre ord: IFU-fonden puger pengene sammen i stedet for at lade dem komme ud og arbejde til gavn for de fattige. Samtidig fremgår det af rapporten, at man hensætter dobbelt så mange penge på tabskontoen, som fonden reelt taber på nogle af de projekter, der er slået fejl.

Virksomhederne bestemmer

Rapporten indeholder også en kritik af, hvem det egentlig er, der bestemmer, hvad der skal investeres i.

Når fonden endelig går ind i projekter, så har det mere karakter af støtte til danske virksomheder:

- IFU's investeringsstrategier er hovedsageligt bestemt af de danske partneres investeringsinteresser snarere end af de globale behov (...), fremgår det af konklusionen.

Rapporten, som var bestilt af Danida, blev udarbejdet af Nordic Consulting Group, der gennem mange år har undersøgt, hvordan de danske bistands- og udviklingsmidler bliver anvendt. Og konklusionerne i rapporten bekræfter Fagbladet 3F's kulegravning af de mange tvivlsomme og oppustede projekter:

- IFU's årsrapporter giver ikke præcise oplysninger om realiserede tab og status for igangværende projekter, fremgår det af konklusionen.

Hermetisk lukket fond

Rapporten, der kun omfatter tiden frem til 2001, var næsten to år undervejs. Den konkluderer også, at skatteyderne, der reelt står som ejere af fonden, knap ved, hvad der foregår, fordi der ikke er offentlig indsigt i skatteyderfonden.

- IFU's kommunikationsstrategi er ikke i særlig vid udstrækning møntet på potentielle nye partnere, og giver kun offentligheden begrænset adgang til information om fonden, fremgår det af konklusionen.

Rapporten, der udkom i august 2004, blev straks kommenteret af IFU-fonden. Under overskriften "Ros og ris til dansk industristøtte i ulande" fastholdt IFU i en pressemeddelelse, at rapportens konklusion, trods de kritiske bemærkninger, var overvejende positiv:

- Rapporten sætter en solid streg under den unikke ekspertise, som IFU har oparbejdet igennem årene og fremhæver desuden behovet for fondens fortsatte eksistens (...).

Behov for ændringer i IFU

Evalueringsrapporten fra Nordic Consulting Group indeholder også en række anbefalinger til, hvordan IFU bør drives i fremtiden:

De fattigste lande bør have større opmærksomhed.

IFU's formål bør ændres, således at bindingen til danske partnere ophæves.

Små og mellemstore virksomheder bør have større opmærksomhed.