Lukkedage kræver en god farmor

Jeanette får hjælp fra bedsteforældrene, når børnehaven holder luk-ket næsten fire uger om året. Hvad gør du – vind en uge med Folkeferie i Danmark.

Jeanette Storm står for aflevering og
afhentning af Isabella og Annabel. Når der er lukkedage, kommer pigernes farmor og hjælper til. ((Foto: Kaare Viemose).)Jeanette Storm står for aflevering og afhentning af Isabella og Annabel. Når der er lukkedage, kommer pigernes farmor og hjælper til. ((Foto: Kaare Viemose).)

Jeanette Storm arbejder som vaskeriassistent på Sydvask ved Odense Universitetshospital. Her vasker og tørrer hun kitler, håndklæder og lagner fra de fynske hospitaler.

Imens bliver hendes to piger - femårige Isabella og Annabel på ét - passet i den integrerede institution Skovløkken.

Netop den fynske hovedstad er en af de danske kommuner med flest lukkedage. Hele 18 er der for tiden. Tre uger om sommeren samt mellem jul og nytår.

Bagland skal være i orden

På Sydvask kan medarbejderne ikke frit vælge, hvornår de vil holde sommerferie. Derfor kan de sagtens komme ud for, at børnene ikke kan komme i børnehave og vuggestue, mens de skal på arbejde.

Jeanette kan dog godt få kabalen til at gå op. Hun har nemlig farmor, som gerne hopper på toget fra Nyborg og hjælper med at passe Isabella og Annabel, når Skovløkken har lukket.

- Heldigvis kan svigermor tage børnene. Hun skal bare vide det på forhånd. Det betyder meget for os, at baglandet er i orden, siger Jeanette.

Jeanette har dog kolleger, der ikke bare kan ringe til deres forældre, når lukkedagene presser sig på.

- Mange har problemer, hvis ikke bedsteforældrene står på spring, og institutionen har lukket, siger hun.