Domstol får ny sag om eksklusivaftaler
Kristelig Fagforening har fået ny sag optaget ved menneskeretsdomstolen. Dermed skal domstolen behandle to sager om eksklusivaftaler.
Vi vil kæmpe for, at vore eksklusivaftaler – på linie med dem for advokater og læger – forbliver lovlige, siger SiD's forbundssekretær Per Christensen
Men i al ubemærkethed har endnu en sag fundet vej til domstolen, idet det er lykkedes Kristelig Fagforening at få en sag optaget ved domstolen, uden den har været gennem det danske retssystem.
Ifølge de kristeliges webside drejer det sig om et medlem, Ove Rasmussen, som i slutningen af 80'erne meldte sig ud af SiD i utilfredshed. Men da han senere blev arbejdsløs og søgte job på et gartneri blev han tvunget tilbage i SiD, fordi gartneriet havde en eksklusivaftale med forbundet. I dag er han på ny meldt ud og ind i Kristelig Fagforening.
Sager bunkes sammen
Den normale procedure er, at en sag skal have været gennem alle nationale retsinstanser, før den kan prøves ved menneskeretsdomstolen.
Men domstolen kan vælge at optage sager direkte, hvis det er formålsløst at afprøve de nationale retter først. Og med tre højesteretsdomme inden for de sidste fire år er retspraksis meget klar, oplyser Jonas Christoffersen, der er ph.d. stipendiat i retsvidenskab på Københavns Universitet.
- Det er ikke usædvanligt, at menneskeretsdomstolen på den måde bunker sagerne sammen. I princippet kan der godt komme flere sager til, siger han.
Kernen i Strasbourg
Ifølge den danske lov om foreningsfrihed, som bygger på tidligere afgørelser fra menneskeretsdomstolen, er eksklusivaftaler forbudt på det offentlige arbejdsmarked. Og på det private arbejdsmarked er de kun tilladt, hvis man inden ansættelsen har fået udtrykkeligt besked på, at der stilles krav om medlemskab af en bestemt fagforening for at få jobbet.
Med to sager på dagsordenen er det netop det sidste, der bliver ker-nen i Strasbourg: Er eksklusivaftalerne i det hele taget i strid med menneskerettighederne, eller kan de accepteres, hvis man kendte betingelserne inden ansættelsen.
Hvis menneskeretsdomstolen alene skulle behandle klagen fra Danmarks Frie Fagforening – den såkaldte Morten Sørensen-sag – kunne der rejses tvivl om krænkelsens omfang, idet han kun var ansat som sommervikar i FDB. Men i den anden sag er der tale om en arbejdsløs, som måtte melde sig ind i SiD for at få et fuldtidsjob.
SiD er med i begge sager
SiD er part i begge sager, og det er ikke usandsynligt, at forbundet går ind som såkaldt biintervenient – sammen med den danske stat. For trods den nuværende regerings modstand mod eksklusivaftalerne, er det den – eller rettere nogle af dens embedsmænd – der skal forsvare den danske lovgivning i Strasbourg.
- Vi vil bidrage til sagen på alle de områder, vi skal og kan. Vi vil kæmpe for, at vore eksklusivaftaler – på linie med dem for advokater og læger – forbliver lovlige, som aftaler der er indgået mellem to ligeværdige parter, siger SiD's forbundssekretær Per Christensen.
Han føler langt fra, at sagen er tabt, selv om modstanderne af eksklusivaftaler udtaler sig som om, de har vundet på forhånd.
Hensyn til nationale forhold
Det danske arbejdsmarked er kendetegnet ved, at det i høj grad er reguleret via overenskomster, og SiD vil blandt andet slå på, at håndhævelsen af overenskomsterne bliver umulig på især små arbejdspladser, hvis man ikke har eksklusivaftaler.
Tidligere har menneskeretsdomstolen da også taget vide hensyn til nationale forhold.