Flere tunge ledige
Der er kommet 1.200 flere ledige fra september til oktober, viser nye tal. Samtidig er flere ledige så længe, at de skal i aktivering.
- Vi begynder for alvor at se konsekvenserne af, at regeringen har ført en politik, der ikke skaber mere beskæftigelse, siger 3F's formand. (arkiv)
Det sidste års tid har antallet af ledige på dagpenge og kontanthjælp ligget stort set uændret omkring 103.000 personer. Samtidig er antallet af ledige i aktivering vokset kraftigt. I oktober sidste år udgjorde ledige i aktivering godt en fjerdedel af alle ledige. Men nu er det mere end hver tredje ledig, der er i aktivering.
Der er altså flere af de ledige, der har været uden arbejde så længe, at de skal aktiveres. Hvornår man skal i aktivering, afhænger af alderen. Men hvis man er i aldersgruppen 30-60 år, har man ret og pligt til aktivering efter 9 måneder. Er man under 30, skal det ske efter 13 uger. Er man over 60, skal det ske senest 6 måneder efter, man er blevet ledig.
Sidste udkald
- Vi begynder for alvor at se konsekvenserne af, at regeringen har ført en politik, der ikke har skabt mere beskæftigelse. Desuden har LO beregnet, at regeringens finanslov for næste år vil koste yderligere tab af yderligere 12.000 job, siger 3F's forbundsformand Poul Erik Skov Christensen.
- De mange, der er blevet ledige under krisen, hænger i større grad fast i ledighed, og har behov for målrettet hjælp i form af uddannelse, opkvalificering eller hvad den enkelte nu har mest brug for. Derfor er det helt uforståeligt, at regeringen næste år vil spare en milliard på hjælpen til de ledige. Behovet vokser - men der bliver færre penge. Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal undgå, at krisen får meget dybe og langvarige konsekvenser for det danske samfund, mener 3F's formand.