Nydanskere mangler efteruddannelse
Nydanske rengøringsassistenter bruger AMU-uddannelserne meget mindre end danskerne. Især sproget er en forhindring, viser analyse. Det spænder blandt andet ben for integration, advarer 3F.
Knap hver tredje ansatte i rengøringsbranchen er indvandrer. Men kun hver sjette på AMU-kurser for rengøringsfolk er det. (Arkivfoto)
Folk med anden etnisk baggrund end dansk bruger altså uddannelserne langt mindre end danskerne, og det er et stort problem, mener 3F.
- Vi har at gøre med en gruppe, som ikke får faglig viden på det niveau, de har behov for. Som ikke får lært sproget, og som ikke kommer til at opleve integration, advarer Susanne Wind, uddannelseskonsulent i 3F.
Mange barrierer
Konsulentfirmaet Kubix har for Efteruddannelsesudvalget for Serviceerhvervene lavet en analyse af, hvorfor nydanskere bruger uddannelserne mindre. Og her tegner sig flere svar.
Først og fremmest kan mange af dem ikke tilstrækkelig dansk til at overhovedet at blive optaget på AMU.
Desuden er rengøringsassistenter med anden etnisk baggrund i nogle tilfælde beskæftiget på virksomheder, der ikke prioriterer uddannelse. Eller virksomhederne kender slet ikke til kurserne inden for AMU.
Desuden er mange af nydanskerne ikke selv motiveret for uddannelse - har dårlige erfaringer med skoleforhold, kender slet ikke til mulighederne, eller kunne måske slet ikke drømme om at fremsætte sådan et krav af frygt for at miste deres job.
Oveni er AMU heller ikke altid god nok til selv at gøre reklame for, at uddannelsesmulighederne findes, viser analysen.
Information til arbejdsgiverne
Uddannelseskonsulent Susanne Wind mener, der bør sættes ind flere steder for at få problemet løst.
- Vi skal have mere fleksible muligheder for at få beskæftigede i sprogundervisning i forbindelse med, at de også arbejder. Det gælder både ren sprogundervisning, men også sprog kombineret med faglighed. Man kan ikke uden videre forudsætte, at nydanskere går på arbejde om dagen og til dansk om aftenen.
- Og så skal virksomhederne generelt være meget bedre til at sende folk af sted på kursus - over for vores etniske medlemmer står det jo værst til. Det handler om information og information, og om at de må indse, at de via uddannelse får nogle medarbejdere, de kan kommunikere med, og nogle medarbejdere, der kan løse opgaverne med større faglighed, siger Susanne Wind.
Mentorer for kolleger
Hun mener, der blandt andet fra 3F-afdelingerne side er brug for det opsøgende arbejde ude på arbejdspladserne, hvis nydanskerne skal komme på uddannelse. For det er vigtigt at få nydanskere til at blive mentorer og uddannelsesambassadører for deres egne kolleger, så det kunne sprede sig som ringe i vandet, siger Susanne Wind.
Hun finder det positivt, at man i overenskomstforliget for privat rengøring har fået gennemført retten til en uddannelsesplan efter et halvt års uddannelse, samt ret til to ugers uddannelse om året efter ni måneders ansættelse. Og i de offentlige overenskomster er der hensigtserklæringer og integrationsmålsætninger, der giver mulighed for nøjagtigt det samme. De skal bare udnyttes bedre.
Desuden finder hun det positivt, at der med det stigende antal østarbejdere inden for byggefagene nu er i støbeskeen, at AMU-uddannelserne vil kunne benytte sig af en tolk.
- Men det vil kun være en nødløsning. Det må aldrig komme til at stå i stedet for, at der skal skabes flere fleksible muligheder for at få sprogundervisning, for det er altså stopklodsen for at tilegne sig faglig viden, understreger Susanne Wind.