Støtte til Zimbabwe havner også hos Mugabe
Men Danmark må end ikke overveje at droppe udviklingsbistanden til Zimbabwe, selv om en lille del af bistanden gavner diktatoren og hans allierede, siger to menneskeretsaktivister
Earnest Mudzengi og Venitia Govender er enige med udvik-lingsminister Søren Pind i at frihedsrettigheder er afgørende for at udvikle et reelt demokra-ti. Men manglende frihed for borgerne må ikke føre til, at Danmark dropper sin bistand, siger de. (Foto: Harry Nielsen.)
Det siger to zimbabwiske menneskeretsforkæmpere, der har været i Danmark som græsrodsorganisationen Afrika Kontakts gæster. De fik samtidig mulighed for at besøge Udenrigsministeriet og tale med nogle af ministeriets Afrika-eksperter.
De har med tilfredshed noteret sig, at den ny udviklingsminister Søren Pind (V) vil bibeholde støtten til Zimbabwe - men de har også fået oplyst, at han for alt i verden vil forhindre, at pengene havner i lommerne på Mugabe og hans partikammerater i Zanu-PF partiet.
- Der skal ikke være tvivl om, at der er et skrigende behov for international udviklingsbistand til Zimbabwe, og Danmark må for alt i verden ikke trække sin bistand, også selv om der er risiko for, at en del af støtten havner hos Mugabe og hans allierede. Helt udelukke, at Mugabe og hans tilhængere får del i bistanden kan man nemlig ikke, lyder vurderingen.
Venitia Govender og Earnest Mudzengi har begge i årevis arbejdet med menneskeretsspørgsmål. Således var Venita Govender i tre år direktør Human Rights Committee.
I dag arbejder hun fra Sydafrika for at formidle solidaritetsnetværk mellem landene. Mudzengi er i øjeblikket direktør for et forum, der arbejder for at give Zimbabwe en ny forfatning. Han har i flere omgange været tilbageholdt af myndighederne og udsat for vold.
Frihed er nøglebegrebet
De to ngo'ere har også ved deres besøg i Danmark fået oplyst, at Søren Pinds nøglebegreb ved frem-tidig udviklingsbistand er frihed – i den bredest mulige sammenhæng, blandt andet det at være fri af fat-tigdom men også retten til frit at udtrykke sig og forsamles.
- Det kan man ikke være uenig i. Retten til frit at sige hvad man mener og frit at samles og danne organisationer, frihed til ikke at blive udsat for overgreb er afgørende for at udvikle et demokrati, men i øjeblikket handler det om at overleve. Derfor er frihedsbegreberne ikke på dagsordnen i Zimbabwe i øjeblikket og i hvert fald ikke i regeringen, men det vil være fremragende, hvis Danmark og EU kan sætte dem på dagsordnen, siger Venitia Govender.
Hun slår imidlertid fast, at den manglende frihed i stort set alle henseender i Zimbabwe ikke må give anledning til overvejelse om at trække støtten.
- Der er desværre mere brug for international bistand nu end nogensinde. Omkring 90 procent af befolkningen er uden job. Den uformelle sektor er meget større end den formelle. Det handler om at skaffe mad til det næste døgn. Situationen er virkelig kritisk. På den led er der ikke sket nogen forbedring ved, at der er skabt en samlingsregering. Der er måske i dag lidt mindre politisk vold, men ellers kan befolkningen ikke mærke den store forskel, siger hun om situationen efter Mugabe og oppositionskandidaten Morgan Tsvan-girai i fjor dannede en samlingsregering.
Ingen penge til løn til lærere
Den kollapsede økonomi betyder også, at store dele af det offentlige myndighedsapparat er kollapset. Der er således ikke penge til at betale de offentligt ansatte, og mange læger og lærere for eksempel søger til den uformelle sektor blot for at tjene til dagen og vejen.
- Der er derfor brug for genopbygning af eksempelvis sundheds- og uddannelsessektoren, og det kræver naturligvis, at de ansatte kan være sikre på at få deres løn. En form for støtte kunne derfor være, at et eller flere donorlande simpelthen i en periode overtager aflønningen af de ansatte i en sektor. Dermed ville man være sikker på, at bistanden havner det rette sted. Det ville være give et til-trængt bidrag til at genopbygge landet, siger de.
Andre meget væsentlige bidrag til Zimbabwes udvikling bør gives til civilsamfundet, det vil sige uden om myndighederne. Det handler om støtte til organisationer, der arbejder for frihed og demokrati – som for eksempel den frie fagbevægelse, siger de.
Diffuse sanktioner
De to menneskeretsforkæmpere mener, at EU og USA skal opretholde de igangværende sanktioner mod Mugabe og hans nærmeste. Sanktioner indebærer, at Mugabe ikke kan rejse til hverken EU-lande eller USA (med mindre landene er værter for FN-arrangementer som for eksempel klimatopmødet i København i december 2009), ligesom Mugabe og andre Zanu-PF spidser har fået spærret deres bankkonti.
- Problemet med sanktionerne er, at der mangler gennemsigtighed. Vi ved ikke, hvem der er omfattet og heller ikke alle detaljer. Vi ved heller ikke, hvad der skal til, for at de omfattede personer atter kan pilles af listen. Sanktionerne har symbolværdi men praktisk betyder de ikke så meget. Kina, for eksempel, har ikke iværksat aktioner, siger Earnest Mudzengi.