Redere tilstår jobudflagning

Danske rederier bruger kun danske søfolk i begrænset omfang. Sådan roser rederiforening sig selv i deres årsberetning. Det sker trods tidligere års påstande om at udenlandske søfolk ikke koster danske sømænd job.

- Løgnen har været rederiernes virkemiddel i to årtier, hvor kun 3F talte imod, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.- Løgnen har været rederiernes virkemiddel i to årtier, hvor kun 3F talte imod, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.

Mangel på arbejdskraft i Danmark er bestemt ikke rederiernes og søfartserhvervets skyld. Den sandhed har 3F påpeget i årevis med henvisning til danske rederiers brug af billige søfolk fra Polen og Filippinerne. Men som noget helt nyt bakker danske rederier nu op om 3F's pointer. Det sker i årsberetningen fra Rederforeningen for mindre skibe, hvor der er stor glæde over at rederierhvervet ikke driver rovdrift på det danske arbejdsmarked: "Rederierhvervet lægger kun et begrænset beslag på dansk arbejdskraft i tider, hvor landet har mangel på kvalificeret arbejdskraft. Cirka 1.500 af de søfarende kommer fra det øvrige Skandinavien eller EU-lande og cirka 3.000 søfarende kommer fra lande uden for Europa", skriver Rederiforeningen for mindre skibe i sin årsberetning. Hidtil har rederierne og Danmarks Rederiforening ellers gjort et stort nummer ud af at afvise, at brug af udenlandske søfolk gør indhug i den danske beskæftigelse på danske skibe. - I årevis har rederierne benægtet, når 3F har påvist at rederierne bevidst undgår danske søfarende til fordel for udenlandske søfarende. Nu har rederne åbenbart skiftet holdning og kurs, og de forsøger tilmed at fremstille deres svigt som en både positiv og samfundsnyttig handling, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.

Afviste jobudflagning

Så sent som i 2003 afviste Danmarks Rederiforening med store bogstaver, at det daværende SiD havde ret, når forbundet slog på, at brug af billige filippinske og polske søfarende havde kostet danske kollegers job. Rederiforeningens afvisning af SiD kom som svar på en SiD-annonce om blandt andet udflagning af job og andre konsekvenser af DIS - Dansk Internationalt Skibsregister, og rederne skrev blandt andet følgende, som stadig er at finde på Danmarks Rederiforenings hjemmeside: Af annonceteksten fremgår desuden, at "Skibsregistret har ført til, at mange tusind danske søfolk i dag er udskiftet med udenlandske søfolk". Som Danmarks Rederiforening tidligere har påpeget, er dette ukorrekt. Kendsgerningen er, at der i dag er flere danskere beskæftiget i den danske handelsflåde end tilfældet var ved oprettelsen af DIS i 1988. - Løgnen har været rederiernes virkemiddel i to årtier, hvor kun 3F talte imod, siger Henrik Berlau.

Menige erstattes

Det er menige søfolk, der er blevet erstattet af udenlandske kolleger. Ifølge de officielle tal fra Søfartsstyrelsen, er den samlede danske beskæftigelse på DIS-skibe nærmest konstant siden oprettelsen af skibsregistret i 1988. Men det skyldes at det er gået godt for officerer ombord. Blandt menige søfolk på dæk og i maskine har der været et betydeligt fald i beskæftigelsen. Samtidig er antallet af udenlandske sømænd på dæk og i maskine steget kraftigt.