Diskrimination udbredt på søen
USA-myndigheder har rejst sag mod Maersk-rederi for diskrimination af en arabisk sømand. Men problemet er også kendt i Danmark. Det viser de mange sager, som 3F har måttet rejse for udenlandske søfolk mod danske redere.
Sager om diskrimination og ullykker af udenlandske søfolk, der arbejder for danske rederier er ifølge Henrik Berlau, forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe, ikke et sjældent syn.
Søfart og besætninger ombord på skibe i internationalt rutefart er en blandet landhandel af nationaliteter, og det er ingen hemmelighed, at det skyldes rederiernes stadige søgen efter de billigste søfolk.
Men den internationale trafik giver problemer. Det illustrerer senest sagen om rederiet Maersk Line ltd, der er blevet mødt med en sag om diskrimination rejst af de amerikanske myndigheder.
En sømand af arabisk oprindelse blev angiveligt fyret efter at have klaget over at blive kaldt "terrorist" og sat til at skure toiletter ombord på et Maersk Line ltd-skib. USA-myndighederne kræver nu erstatning og klare retningslinjer mod diskrimination hos Maersk-rederiet.
- Men sagen er langt fra enestående. I Danmark er alene Maersk blevet dømt til at udrede erstatning på mere end en halv million kroner til to efterladte efter udenlandske søfarende, der døde på grund af lemfældig behandling ombord på danske skibe, siger Henrik Berlau, der er forhandlingssekretær i 3F's Transportgruppe.
Ikke alene et Maersk-problem
Henrik Berlau gør opmærksom på, at problemer med diskrimination på skibe ikke er et problem for Maersk alene.
Det illustrerer en stor bunke sager og afgørelser mod danske rederier og myndigheder, som 3F har rejst på vegne af især polske og filippinske sømænd, der er kommet alvorligt til skade eller er blevet dræbt på jobbet i den danske handelsflåde.
- Der har altid været udlændinge ombord på danske skibe. Men problemerne er eksploderet siden indførelsen af DIS - Dansk Internationalt Skibsregister - i 1989. DIS betyder blandt andet, at udlændinge får mindre i løn og skal være længere tid væk hjemmefra end danskere, og loven om DIS hindrer effektivt danske fagforeninger i at gribe ind, siger Henrik Berlau.
Han peger på, at forskelsbehandlingen betyder splittede besætninger og på, at det er svært for blandt andre filippinske søfarende at sætte sig ind i de danske regler og i at få deres ret, hvis der opstår problemer.
- Det gælder såvel på skibene, og når det er gået galt og søfolkene efterfølgende skal kommunikere på dansk med Søfartsstyrelsen og Arbejdsskadestyrelsen om erstatninger. Det siger sig selv, at det er meget svært, når man bor i Manila omme på den anden side af jorden, forklarer Henrik Berlau.
Et hav af sager
På trods af DIS-lovens forbud mod at danske fagforeninger kan organisere og hjælpe udenlandske søfolk, har 3F's Transportgruppe, forhandlingssekretær Henrik Berlau og advokat Peter Giersing de seneste fem år hjulpet en række udenlandske søfolk og efterladte.
To gange har det betydet erstatninger på mere end en halv million kroner i alt til enker efter udenlandske søfolk, der døde under tjeneste på Maersk-skibe. Og sammenlagt er det lykkedes at hjælpe især filippinske og polske søfolk til erstatninger via domstolene og ankemulighederne i arbejdsskadesystemet på mere end en million kroner de seneste tre år.
- Det er penge som aldrig var nået målet, hvis ikke SiD og siden 3F havde rettet søgelyset mod konsekvenserne af Dansk Internationalt Skibsregister og den diskrimination som skibsregistret åbner for, siger Henrik Berlau.