Svensk konfliktret truet
Svensk arbejdsgiverorganisation kræver en række drastiske indskrænkninger i fagbevægelsens konfliktredskaber - flere ministre er enige
- Intet demokratisk retssamfund i den udviklede del af verden efterlader sine lønmodtagere uden beskyttelse, siger LO's formand Wanja Lundby-Wedin. (Arkivfoto)
Arbejdsgiverorganisationen Svenskt Näringsliv benytter regeringsskiftet og den igangværende sag ved EF-domstolen om de svenske konfliktregler i forhold til EU-retten - den såkaldte Vaxholmsag - til et frontalt angreb på væsentlige dele af den svenske aftalemodel.
Med direkte appel til den borgerlige firpartiregering under ledelse af Fredrik Reinfeldt fra det konservative Moderata Samlingspartiet kræver Svenskt Näringsliv blandt andet forbud mod sympatikonflikt, forbud mod samfundsskadelige konflikter, forbud mod at organisationer indleder konflikt inden for områder, hvor der allerede er gældende overenskomst, samt forbud mod at faglige organisationer laver konflikt mod virksomheder, hvor organisationen er uden medlemmer.
En første prøveballon er skudt ned af arbejdsminister Sven-Otto Littorin, men siden har såvel socialministeren som erhvervsministeren sat spørgsmålstegn ved den grundlovssikrede konfliktret. De antyder, at fagbevægelsen optræder ansvarsløst og lyder dermed som et ekko af arbejdsgiverorganisationen, der siger fagforeningerne misbruger konfliktvåbnet.
Mest generøse konfliktregler
Svenskt Näringsliv, der er den største arbejdsgiverorganisation på det private område og repræsenterer flere end 55.000 virksomheder, mener, at de svenske konfliktregler er de mest generøse i hele Europa. Organisationen har sammenlignet de svenske konfliktregler med reglerne i Danmark, Tyskland, Holland, Østrig, Storbritannien, Norge, Finland, Spanien og Portugal.
Af rapporten fremgår eksempelvis, at konflikt i Danmark skal varsles to gange og at der findes krav om at konfliktens omfang skal stå i forhold til interesserne, som er på spil. Dette såkaldte proportionalitetskrav anvendes dog sjældent af Arbejdsretten til at erklære en konflikt ulovlig, hedder det dog.
Flere lande har forbud mod sympatikonflikt. Det gælder blandt andet Storbritannien, Tyskland og Holland.
Svenskt Näringsliv mener, at kampen med fagbevægelsen er ulige. Arbejdsgiverne er uden virkningsfulde modtræk.
- Skadevirkningerne af en lockout er så omfattende, at det ikke er noget egentligt alternativ for arbejdsgiveren. Det er som at skyde sig selv i foden, siger arbejdsretschef Kent Brorsson i en artikel på organisationens hjemmeside.
Ministre kender ikke aftalesystemet
Svensk LO afviser påstandene og antyder, at i det mindste et par regeringsmedlemmer ikke ved, hvordan det svenske aftalesystem fungerer.
- Intet demokratisk retssamfund i den udviklede del af verden efterlader sine lønmodtagere uden beskyttelse. I mange lande reguleres løn gennem lovgivning, og ofte er der en myndighed, som overvåger at loven overholdes, og arbejdsgiveren gør sig skyldig i en kriminel handling, hvis de ikke følger reglerne. I andre lande gøres overenskomster alment gældende for hele brancher, også selv om de ikke er med i en arbejdsgiverorganisation, siger LO's formand Wanja Lundby-Wedin.
- Sådan er det ikke i Sverige. Er der ingen kollektiv aftale på en arbejdsplads, er der ingen beskyttelse for hverken nuværende eller fremtidige ansatte hvad angår løn og ansættelsesvilkår. I Sverige er det helt lovligt at betale sine ansatte ekstremt lave lønninger eller i teorien ingen løn, når der ikke er en overenskomst. At få arbejdsgivere til at skrive under på en overenskomst er altså den eneste måde at sikre lønmodtagerne på, siger hun.
LO-formanden afviser tanken om, at fagbevægelsen skulle afstå fra at kræve aftaler på arbejdspladser, hvor den er uden medlemmer.
- Men er det virkelig rimeligt, at en arbejdsgiver som systematisk undgår at ansætte organiseret arbejdskraft skal slippe billigere end andre arbejdsgivere, spørger Wanja Lundby-Wedin.
Og hun giver selv svaret: - Nej. Overenskomsterne er også vigtige for andre arbejdsgivere i samme branche. I modsat fald får de ikke konkurrence på lige vilkår.