Arbejdernes helbred koster dyrt
Arbejdernes helbred er så dårligt, at erhvervslivet går glip af 115.000 personer. Det viser Arbejderbevægelsens Erhvervsråds (AErådet) nye rapport 'Fordeling og levevilkår 2007'. AErådet har undersøgt, hvordan det danske arbejdsmarked ville se ud, hvis de kortest uddannede danskeres helbred kommer op på samme niveau som de højtuddannedes. Det skriver Ugebrevet A4.
Og resultatet er, at 115.000 flere ville komme i arbejde, fordi færre ville gå på førtidspension eller dø, inden de skulle pensioneres.
Resultatet kommer netop, som flere brancher skriger på arbejdskraft. Et bredt politisk flertal vedtog med velfærdsreformen sidste år at udskyde pensions- og efterlønsalderen med to år.
Men ifølge AErådet giver det ikke den samme effekt, som en forbedring af de kortest uddannedes helbred vil give. Det siger AErådets direktør Lars Andersen.
- Vores udregninger illustrerer, hvor store gevinster der kan være ved at fokusere på arbejdsmiljø og sundhed. Og samtidig giver vi vel at mærke de kortuddannede et bedre liv, siger han.
For ifølge undersøgelsen har de dårligst uddannede det dårligste helbred. De går oftere til lægen og er oftere indlagt på hospitalet end de højtuddannede. Det betyder, at de forlader arbejdsmarkedet tidligere.
Den sociale skævhed skyldes ifølge Niels Kristian Rasmussen, forskningskonsulent ved Statens Institut for Folkesundhed, flere forskellige ting.
Dels har vi et samfund, hvor dem med en høj uddannelse bliver belønnet med nogle gode job, mens de lavest uddannede får nogle job med et dårligere arbejdsmiljø. Derudover er der nogle påvirkninger, man - i hvert fald til en vis grad - selv er herre over. Det gælder først og fremmest livsstil i form af for eksempel rygning, kost og motion.
Men ifølge Ugebrevet A4 kan et dårligt arbejdsmiljø også betyde, at man ikke har ressourcer til at dyrke motion, spise sundt eller stoppe med at ryge.