EU: Nej til længere arbejdsuger
Europa-parlamentet har sagt nej til et forslag fra EU-beskæftigelsesministrene om et ændret arbejdstidsdirektiv med mulighed for længere arbejdsuger.
Ministerrådets planer om længere arbejdstid i EU faldt til jorden onsdag. (Arkivfoto.)
Europa-parlamentet afviste onsdag et forslag til nyt arbejdstidsdirektiv, som ville gøre arbejdsuger på op til 79 timer lovlige. Forslaget kom fra EU-landenes arbejds- og beskæftigelsesministre som følge af to domme i EF-domstolen.
Forslaget var forud for afstemningen i parlamentet blevet mødt med massive protester fra den europæiske fagbevægelse. Således har de tre hovedorganisationer i Danmark protesteret overfor Claus Hjort Frederiksen, og dagen før afstemningen var der flere tusinde deltagere i en demonstration foran parlamentets bygning i Strasbourg.
Ministrenes forslag til nyt direktiv ville for eksempel indebære, at vagttid ikke er arbejdstid. Det ville give de enkelte medlemslande mulighed for at droppe reglen om at en arbejdsuge maksimalt må være på gennemsnitligt 48 timer og give mulighed for gennemsnitlige arbejdsuger på 65 timer.
Det er parlamentets beskæftigelsesudvalg, der har ført an i kampen mod ministrenes forslag. Socialdemokraternes Ole Christensen har som medlem af udvalget fulgt sa-gen tæt.
I en pressemeddelelse efter afstemningen siger han:
- Jeg kan næsten ikke sætte ord på, hvor lettet og stolt jeg er i dag. Hvis det var blevet vedtaget, ville det have været en bombe under det europæiske arbejdsmarked. Det er et helt vanvittigt forslag, Ministerrådet er kommet med. Da timeantallet er et gennemsnit, kunne europæere i praksis ende med at arbejde 79 timer på en given uge. Det svarer jo til over 100 års tilbageskridt, siger Ole Christensen.
Der er også tilfredshed i fagbevægelsen, mens arbejdsgiverne i DA beklager, at parlamentet ”ikke har forstået, at Europa har brug for et mere fleksibelt arbejdsmarked”.
Trussel om indgreb i overenskomster
Claus Hjort Frederiksen har undervejs i processen truet med, at det kan blive nødvendigt at gribe ind i overenskomsterne, hvis ikke direktivet tilpasses efter de to domme fra EF-domstolen.
I en kommentar til parlamentets afstemning siger LO-formand Harald Børsting:
- Det er urimeligt. Vi har i Danmark en lang tradition for at finde praktiske løsninger gennem overenskomster. Vi har jo også gennem aftaler netop løst de problemer, som nogle arbejdspladser har haft i dag med de nuværende EU-regler. Det kan vi også gøre i fremtiden, siger han.
Det bliver nu op til Ministerrådet, det vil sige beskæftigelsesministrene, sammen med parlamentet at lukke det hul i direktivet, som parlamentet vendte sig imod.