Kaos om arbejdstid i EU
23 EU-lande er i EU-kommissionens søgelys, efter forhandlinger om ændringer af reglerne for arbejdstiden i EU brød sammen tirsdag eftermiddag. Alle 23 lande og heriblandt Danmark bryder ifølge Kommissionen de nuværende regler og kan dermed få sager ved EF-domstolen.
- Vi vil nu se nøjere på situationen og se, hvad vi gør herefter, sagde EU-kommissær Vladimir Spidla efter sammenbruddet i Bruxelles.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) finder situationen absurd, fordi alle 25 EU-lande var enige om at løse problemet, der nu kan betyde sager ved domstolen.
Det var et spørgsmål om en dato for, hvornår EU-lande ikke længere kan stå uden for EU-reglerne, der førte til sammenbruddet. Fem lande med Frankrig, Italien og Spanien i spidsen krævede, at der blev fastsat en dato.
- De fem lande tager nu 23 lande som gidsler. Det er en absurd situation, sagde Claus Hjort Frederiksen.
De fem lande hører endog til dem, der kan blive indklaget for EF-domstolen, fordi de ikke lever op til to afgørelser ved EF-domstolen, der siger, at vagter på for eksempel sygehuse tæller med som arbejdstid, selv om personalet blot er i beredskab, hvis der pludselig skulle ske noget uforudset.
- Når de fem lande bringer sig selv og andre i den situation, så er det politik på et højere plan end det, vi er vant til i Danmark, siger Claus Hjort Frederiksen.
Over for de fem lande stod en lige så hård fløj med Storbritannien i spidsen, der ikke ville have en slutdato for muligheden for at stå udenfor reglerne. Denne fløj ønskede også ret til at have længere arbejdstider, end det finske EU-formandskab lagde op til.
Storbritannien har i forvejen de længste arbejdsdage i EU. Ifølge en ny EU-opgørelse arbejdede britiske mænd på fuldtid i gennemsnit 44,2 timer om ugen sidste år. Danske mænd var nede på 40,4 timer i gennemsnit.
Arbejdstidsreglerne skal sikre et bedre arbejdsmiljø, og det er kendetegnende, at det er folk med hårdt arbejde, der har de længste arbejdstider. Britiske minearbejdere er oppe på 51,9 timer om ugen.
I den europæiske fagbevægelse, EFS, er generalsekretær John Monks da heller ikke utilfreds med, der ikke blev et kompromis om det finske oplæg. John Monks, der er tidligere leder af britisk LO, finder, at det finske forslag ikke gav de forbedringer, som EU burde skabe for lønmodtagerne.
Samme holdning har LO-sekretær Marie-Louise Knuppert, der finder, at formandskabet ikke tog nok hensyn til forholdet mellem arbejds- og familieliv. I Danmark løser man disse spørgsmål gennem overenskomster, men sådan er det ikke i en række andre EU-lande, der er afhængige af lovgivningen.
- EU skal skabe forbedringer med de forslag, de kommer med. Det er ikke en forbedring, hvis man fortsat blot kan stå uden for EU-reglerne, siger Marie-Louise Knuppert.