Hjemkundskab syltes
Hjemkundskabslærerforeningen må kæmpe både for timer og for at få skolerne til at bruge lærere med linjefag.
Det er ikke i alle danske skolekøkkener, børn og unge lærer om gode kostvaner. Landets hjemkundskabslærere må nemlig kæmpe en hård kamp for at få ordentlig plads på skoleskemaerne. (Arkivfoto)
Undervisningen i hjemkundskab er stærkt underprioriteret på mange skoler. Og her handler det både om for få timer og ikke-uddannede lærere, oplyser Ulla Hedegaard, der er formand for hjemkundskabslærerne og til daglig underviser på Vestre Skole i Grindsted.
Foreningen har i flere år forsøgt at råbe politikerne op i forhold til at give børn og unge bedre viden om gode madvaner.
- Det er jo fremtidens forbrugere vi underviser i skolen, og så undrer det os, at faget behandles så stedmoderligt netop i en tid, hvor man snakker så meget om sundhedsfremme blandt børn og unge, siger Ulla Hedegaard.
- Vi må slås for bare at få et minimumstimetal, ligesom andre fag har i deres timefordelingsplaner. Der står i dag kun, at der skal være et to-årigt forløb, men det kan skolerne og kommunerne stort set tolke, som de vil.
Hjemkundskabslærerforeningen lavede for et par år siden en stor undersøgelse på alle landets skoler, som viste, at timefordelingen er vidt forskellig. Enkelte skoler mente, et halvt år var alt nok til faget. Undersøgelsen viste også, at kun halvdelen af underviserne i skolekøkkenerne er lærere med linjefag i hjemkundskab.
- Hvis skolen for eksempel har opdelt lærerne i årgangsteam, og en engelsklærer måske mangler et par timer, så kan det sagtens være ham eller hende, der havner i skolekøkkenet. "Det handler jo kun om at lave mad", som folk siger, men målet med undervisningen er altså meget andet, pointerer Ulla Hedegaard.
Undersøgelsen fra 2005 vil i år blive fulgt op af en ny, der skal fokusere både på holdstørrelser, og hvorvidt lærerne har hjemkundskab som linjefag.
Den rigtige baggrund
Ifølge Ulla Hedegaard er det vigtigt, at lærerne i skolekøkkenet har den rigtige baggrund. Især hvis der også skal tages økonomiske hensyn, når der skal købes ind til undervisningen.
- En uddannet lærer ved, hvad man har med at gøre. Det er ikke nødvendigt at lave retter hver gang. Man kan bare smage enkelte ting, som ikke behøver koste så meget, og nogle gange kan eleverne få meget teori, så der er flere penge til at købe gode råvarer for til næste gang.
Målet for skolernes undervisning er, at eleverne både skal lære noget generelt om ernæring, sund mad med friske råvarer, teknik og færdigheder - eksempelvis digital kostberegning.
- Eleverne skal i hjemkundskabsundervisningen opleve lysten og glæden ved at fremstille og spise mad af sunde råvarer, og de skal erhverve sig viden, så de senere kan træffe det rigtige valg som forbrugere. Og når nogle skoler så kommer og siger, at alt det har de klaret på et halvt år, så må vi bare spørge, hvordan i alverden de kan nå det, påpeger Ulla Hedegaard.