DF lover milliarder til offentligt ansatte

Dansk Folkeparti (DF) vil give social- og sundhedshjælperne fem milliarder kroner i lønforhøjelse over de kommende år.

Dansk folkeparti er klar til åbne pengekassen i de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. (Arkivfoto.)Dansk folkeparti er klar til åbne pengekassen i de kommende offentlige overenskomstforhandlinger. (Arkivfoto.)

Forslaget kommer, netop som partiet indleder sit sommergruppemøde torsdag.

Det skal være op til arbejdsmarkedets parter at fordele pengene, når overenskomstforhandlingerne indledes til oktober, men Dansk Folkeparti stiller samtidig krav om, at de øremærkes til at forhøje lønnen blandt især lavtlønnede social- og sundhedsansatte.

FOA-formand, Dennis Kristensen, roser DF for at tage et medansvar for at løse et kønsskævt offentligt arbejdsmarked.

- Vi kan ikke løse opgaven ved forhandlingsbordet uden flere penge, siger han til Jyllands-Posten.

De kommunale arbejdsgivere siger ja tak til en ekstra pose penge, men er imod, at der følger bestemte krav med.

Men DF's forslag vinder ikke gehør hos Venstre og De Konservative. De ønsker ikke at blande sig i overenskomstforhandlingerne, der er et spørgsmål mellem arbejdsmarkedets parter.