Frit postmarked med statstilskud
Postmonopoler i EU ophæves fra 2011, og det er lig med økonomisk hjælp til Post Danmark, hvis alle fortsat skal have post til rimelig pris. Men andre lande rammes væsentligt hårdere.
EU-ministrene har åbnet for, at der kan ydes statstilskud til de tidligere monopolselskaber, som Post Danmark, så det ikke bliver for dyrt at sende post til og fra Samos, Orkney eller Læsø. (Arkivfoto.)
EU’s transportministre blev mandag enige at liberalisere den sidste del af postmarkedet, det vil sige breve op til 50 gram. I de fleste EU-lande har nationale selskaber som Post Danmark monopol på levering af almindelige breve. Til gengæld har disse selskaber en forpligtelse til at sikre, at alle kan sende og modtage post til en ensartet og rimelig pris - uanset hvor i landet de bor.
Den garanti skal borgerne fortsat have. Og EU-ministrene har åbnet for, at der kan ydes statstilskud til de tidligere monopolselskaber, så det ikke bliver for dyrt at sende post til og fra Samos, Orkney eller Læsø.
Ikke brug for konkurrence
- Det er jo grotesk, hvis Post Danmark, som havde over en milliard kroner i overskud sidste år, skal til at have statstilskud. Og det beviser bare, at der er tale om et kunstigt forsøg på at skabe konkurrence på et område, hvor der egentlig ikke er brug for det, siger Lars Lyngse, der er sekretariatsleder i 3F og sidder i eksekutivkomiteen i postarbejdernes internationale sammenslutning, UNI Postal.
Han oplyser, at der er to alternativer til direkte statstilskud: Enten kan de virksomheder, der vil ind på markedet, betale til en fond, som finansierer udbringningen af post i de tyndt befolkede områder. Eller disse selskaber kan blive tvunget til også at levere post til ”Maren i Kæret” - altså blive udstyret med en befordringsforpligtelse som Post Danmark.
- Erfaringerne siger dog, at ingen af disse muligheder er særligt realistiske. Så det mest sandsynlige er en model med statstilskud.
Private kunder betaler prisen
Lars Lyngse påpeger, at postvæsenet i andre lande vil få væsentligt sværere ved at leve op til forpligtelsen.
- Danmark er jo et relativt homogent og først og fremmest fladt land. Men lande som Grækenland og Schweiz, som også omfattes via EØS-aftalen, vil virkelig få problemer, siger Lars Lyngse.
Grækenland, Luxembourg og de 12 østlande har fået fristen forlænget i to år, så de først skal liberalisere fra 2013. Men resultatet bliver i sidste ende det samme, mener Lars Lyngse.
- Overalt i Europa bliver det privatkunderne, der kommer til at betale for liberaliseringen. Nogle få kunder skal have billigere post, og den almindelige borger kommer til at betale prisen.