Cementfabrik skjuler dødsulykker
Ansatte på cementfabrik i Guatemala arbejder under frygt og trusler. Bygningsarbejdernes fagforening nægtes adgang til virksomheden, der blev støttet af den danske fond IFU i fem år.
21-årige Jairo Mendez og 26-årige Clara Perreccaranca fortæller om forfærdende forhold på cementfabrikken i Guatemala. Ingen tør melde sig ind i en fagforening af frygt for at blive fyret, fortæller Clara. (Foto:Søren Zeuth)
21-årige Jairo Mendez kigger sig hurtigt over skulderen. Han taler om Guatemalas største cementfabrik, Cementos Progreso i byen Sanarate, hvor han arbejdede indtil august i år.
Vi befinder os i den nærliggende by Guastatoya. Her bor flere af fabrikkens ansatte, men de færreste har lyst til at fortælle om arbejdsforholdene. De er bange for, at virksomheden hører deres navn nævnt, siger de.
- Der er en form for tavshedskodeks. Du fortæller ikke nogen om ulykkerne. Jeg oplevede seks dødsulykker i mine to et halvt år på fabrikken. Blandt andet var der en chauffør, der fik et læs cement ned over sig. Men de efterladte fik ingen erstatning, supplerer 23-årige Alexis.
Magtfuld familie styrer fabrikken
Cementfabrikken ejes af den magtfulde og stenrige familie Novella, der har tætte forbindelser til landets politiske elite og råder over sit eget private vagtværn.
Bygningsarbejderforbundet SINCS-G, som samarbejder med 3F, har i over et halvt år forsøgt at få en dialog med ledelse og ansatte på fabrikken, men forgæves. Der er en stemning af frygt omkring virksomheden, forklarer Julio Dias, der er faglig sekretær i SINCS-G.
Afvist ved porten
- Koncernen har altid konsekvent holdt fagforeninger ude. Men vi ved, at der arbejder mange løsarbejdere uden rettigheder og uden den nødvendige beskyttelse. Da vi for nylig skulle møde arbejderne ved virksomheden, kom fabrikkens sikkerhedsvagter og tvang os væk, mens de truede os, fortæller Julio Dias.
- Senere patruljerede de bevæbnede vagter i hele området omkring fabrikken, og vi blev nødt til at forsvinde, fortæller Julio Dias.
Guatemala er et af de farligste lande for fagligt aktive. Overfald og dødstrusler er en del af hverdagen for tillidsfolk og fagforeningsledere.
Fagligt aktive ryger ud
Tidligere ansatte tegner et billede af en fabrik med en omfattende kontrol og stikkervirksomhed.
- Der er ingen på fabrikken, der er skøre nok til at melde sig ind i en fagforening, siger 26-årige Clara Perreccaranca, der var på Cementos Progreso indtil august i år.
- Alle ved, at man bliver fyret. Først finder de lederen og smider ham ud, siger hun.
- De kalder folk sammen til et stort møde og forklarer dem, at det ville være ærgerligt, hvis de mistede deres arbejde. Da jeg diskuterede sagen med en mellemleder, sagde han ligeud, at ledelsen ikke accepterer fagforeninger på fabrikken, siger Alexis.
- For nogle år siden var der en fyr, der forsvarede sine kolleger og klagede over forholdene. De holdt øje med ham og gjorde hans liv til et helvede, så han til sidst var nødt til at sige op, fortsætter Alexis.
Farligt arbejde
De tre tidligere ansatte er enige om, at Cementos Progresos fabrik i Sanarate er en farlig og usund arbejdsplads.
- Det er meget hårdt arbejde, lønnen er lav, og der var en massiv undertrykkelse af vores rettigheder, fortæller Clara Perreccaranca.
- Der er støv overalt på fabrikken, så det er meget ubehageligt arbejde. Vi blev presset til at arbejde hurtigere, end det var forsvarligt, og med udstyr, der er ved at gå i stykker. Derfor er der så mange ulykker, vurderer Alexis.
Han kom selv til skade, da han faldt ned i et halvanden meter dybt, uafmærket hul på fabrikken. I flere måneder led han af hovedpine og smerter i benet. Fabrikken reagerede ved at hjemsende ham i tre dage uden løn, fordi han ikke havde haft hjelm på.
Den danske udviklingsfond, IFU, støttede i årene 1997-2002 fabrikken gennem et projekt med FL. Smidt, der leverede produktionsudstyr til virksomheden.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra ledelsen på Cementos Progreso i Guatemala.