Dansen om Dansk Folkeparti
Nyhedsanalyse: Regeringen ser ud til at trække det længste strå i kappestriden med Socialdemokraterne om at opnå Dansk Folkepartis gunst.
Claus Hjort Frederiksen har udsigt til atter at få Dansk Folkeparti med som støtteparti, når loven om forbud mod eksklusivaftaler skal vedtages. Arkivfoto: Harry Nielsen Regeringen vil have forbudt eksklusivaftaler, der gør, at ansatte på en virksomhed skal være med i en bestemt fagforening.
Socialdemokraterne er indædte modstandere af forslaget og bekymrede for, at et forbud vil give frie tøjler for pirat-arbejdsgiveres import af billig arbejdskraft.
Begge parter bejler i øjeblikket om Dansk Folkepartis (DF)gunst, og lige nu ser det ud til at regeringen vinder dysten.
DF er tilhængere af et forbud mod eksklusivaftaler. Til gengæld er partiet - ligesom Socialdemokraterne - bekymrede for, at EU-udvidelsen vil betyde, at det danske arbejdsmarked vil blive presset af fattige løntrykkere og ublu arbejdsgivere. Derfor ønsker Dansk Folkeparti en indsats mod arbejdskraft-indvandringen, hvis eksklusivaftalerne skal afskaffes.
Hvem byder højest
Det store spørgsmål lige nu er, hvem der kan give den bedste pris til Dansk Folkeparti; S eller VK.
I går bød Socialdemokraterne højt og tilbød - men måske mest af strategiske årsager - at stemme for en overgangsordning for de nye EU-lande (se faktaboks), hvis DF til gengæld ville stemme imod et forbud mod eksklusivaftaler.
Det forslag blev straks bakket op af SiD, der roste udspillet fra Socialdemokraterne, mens LO var mere tøvende. Grimt - men nødvendigt, lød det fra LO-formand Hans Jensen.
Men forslaget bliver ikke til virkelighed. Socialdemokraterne fastholder fredag, at det danske arbejdsmarked skal åbnes fra dag 1.
Det vil sige foråret 2004 - for arbejdskraft fra de nye EU-lande. Men det betyder ikke, at Socialdemokraterne har opgivet håbet om en aftale med Dansk Folkeparti. Der kan nemlig godt lægges begrænsninger ind, selv om grænserne åbnes.
En måde kunne være at kræve, at øst-arbejdere skulle have arbejde i Danmark, før de kommer her til landet. I dag er det sådan, at en tysker eller portugiser kan opholde sig i Danmark i tre måneder for at søge arbejde.
Men tilbagetoget fra Socialdemokraterne bliver ikke vel modtaget hos DF. Skuffende, kalder arbejdsmarkedsordfører Bent Bøgsted de nye meldinger fra S.
Hjort satser på forbud
Regeringen på den anden side har absolut ikke opgivet at få Dansk Folkeparti til at stemme for et forbud mod eksklusivaftalerne.
Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) satser på, at han kan tilbyde en såkaldt overvågningsordning (se faktaboks), der er stram nok til at tilfredsstille Dansk Folkeparti.
Ser man et øjeblik på substansen - og ikke det politiske spil - er ministerens håb ikke uden grundlag.
Dansk Folkeparti spiller på to heste. Helst vil partiet have en overgangsordning. Men er det ikke muligt, har næstformand Kristian Thulesen-Dahl opstillet en række krav, som muligvis godt kan opfyldes af en stram overvågningsmekanisme.
Danmark kan sige stop
Thulesen-Dahl har kritiseret, at Danmark med overvågningsmekanismen ikke selv kan bestemme, hvornår det danske arbejdsmarked er i fare. Men det er kun delvist korrekt. Faktisk kan Danmark i særlige situationer sige stop for fremmed arbejdskraft og herefter blot meddele EU-kommissionen om beslutningen.
Dansk Folkeparti har desuden stillet krav om klare svar på, at østarbejdere ikke blot kan udnytte danske velfærdsydelser som skoler, hospitaler og kontanthjælp, når de kommer til Danmark for at arbejde.
Det krav er mere speget. Arbejder østeuropæere i Danmark, har de som andre "vandrende arbejdstagere" fra Tyskland, Sverige eller Grækenland lov til at komme på hospitalet eller deres børn i skole. Sådan er det.
DF's hatteknage
Men det er ikke en hemmelighed, at regeringen arbejder på at definere, hvem der egentligt kan få f.eks. sociale ydelser i Danmark
Der ud over åbner overvågningsmekanismen op for, at Danmark kan lukke grænsen for øst-arbejdere, hvis velfærden er truet. Den formulering kan Dansk Folkeparti muligvis hænge hatten på og dermed stemme ja til et forbud mod eksklusivaftaler uden at miste hele troværdigheden.