Lavtlønnede vil have styr på budgettet
Finanskrisen får flere til at interessere sig for privatøkonomien. Særligt de lavtlønnede vil have styr på budgettet i det kommende år, viser ny undersøgelse
Budgettet får et nærmere eftersyn i 2009 blandt flere husstande, der tjener under 300.000 kroner. Lidt over halvdelen af de lavtlønnede vil interesse sig mere for deres privatøkonomi i det kommende år. Det er ti procent flere end gennemsnittet af befolkningen. Det viser en undersøgelse om danskernes økonomiske nytårsfortsætter foretaget af Synovate for Nordea.
Også opsparing, at spare på de faste udgifter og opdatering af husholdningsbudgettet står højere på de lavtlønnedes dagsorden. Månedlig opsparing er en prioritet blandt 31 procent af danskerne med en husstandsindkomst under 299.999 kroner mod 26 procent i befolkningen generelt.
Den større interesse for privatøkonomien hænger sandsynligvis sammen med frygt og bekymring for finanskrisen.
- Selvom baggrunden er negativ, kan der komme noget positivt ud af det. Normalt er økonomi jo ikke en topinteresse hos ret mange, sådan som for eksempel fodbold. Men begyndelsen til en god privatøkonomi er at interessere sig for den og få noget viden, siger Ann Lehmann Erichsen, forbrugerøkonom i Nordea.
Mest udsatte
Cheføkonom i 3F, Anita Vium, mener tallene er et udtryk for, at de lavtlønnede ser deres situation realistisk.
- De lavtlønnede er mest økonomisk pressede og mest udsatte, når vi skal igennem den økonomiske krise, som vi skal i hvert fald det næste år, siger hun.
Anita Vium ser til gengæld med bekymring på, at familier med de laveste indtægter halter bagud, når det handler om at ville gennemgå sine lån med banken for at se, om det kan gøres bedre eller billigere.
Ifølge undersøgelsen regner kun 19 procent blandt de lavtlønnede med at gøre det i 2009, og 12 procent ved ikke. I gennemsnitsbefolkningen er det henholdsvis 24 procent og 8 procent.
- Det er bekymrende, at de ikke overvejer den mulighed, for det er her, der er rigtigt mange penge at spare. Det samme gælder forsikring og dyr gæld på kreditkort, der kan lægges om til banklån. Udgifter, hvor man kan få det samme billigere et andet sted, og derfor kan spare uden det gør ondt, siger Anita Vium.