3F: Staten undergraver ny løn
Syv forsøgsmedarbejdere ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet har fået blankt nej til at få funktionstillæg. Sagen er med til at undergrave statens Ny løn, mener 3F.
Syv medarbejdere må ikke få et funktionstillæg og undergraver Ny løn. (Foto: Arkiv)
Sådan siger tillidsrepræsentant for i alt syv forsøgsmedarbejdere på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet i Flakkebjerg, Uffe Schiøtt.
Hans skuffelse skyldes et blankt nej fra først Fakultetet og siden Personalestyrelsens side i forhold til hans og kollegernes ønske om et funktionstillæg på 12.000 kroner om året.
I 3F ses der meget alvorligt på Personalestyrelsens blanke afvisning.
- Det er at undergrave hele Ny løn-systemet, hvis man udelukker en hel gruppe fra at få funktionsløn. Hvis man vil fastholde Ny løn, skal der naturligvis være en mulighed for at lave lokal lønfastsættelse. Det er hele omdrejningspunktet i systemet, siger forhandlingssekretær i 3F's offentlige gruppe, Hanne Gram, der - efter de lokale forhandlinger - har siddet i forhandlinger med Personalestyrelsen. Men altså uden resultat for 3F'ernes vedkommende.
Specialopgaver og ansvar
I dag har forsøgsmedarbejderne en grundløn samt et kvalifikationstillæg på 0.8 procent af lønsummen, der fordeles så nogenlunde ens mellem medarbejderne. Men aftalen om Ny løn giver også mulighed for blandt andet funktionstillæg, som medarbejderne nu over et års tid har prøvet at få forhandlet på plads.
De syv forsøgsmedarbejdere arbejder med planteforsøg og forsøg med landbrugsafgrøder. De har meget selvstændige arbejdsopgaver og står som ansvarlige for de enkelte forsøg. Er der opgaver, der afviger fra den normale procedure, skal forsøgsmedarbejderne tage beslutningerne. De skal derfor blandt andet følge vejrudsigter og rykke ud med kort tids varsel, hvis for eksempel det trækker op til blæst, og der skal sprøjtes.
- Overarbejde med 48 timers varsel er der ikke noget, der hedder. I det perfekte grillvejr en stille sommeraften kan det godt være, vi må rykke ud og arbejde.
Vi er jo ganske tilfredse med jobbet, men man burde også erkende, at vi har nogle funktioner med ansvar og kendskab til nogle specielle opgaver, der burde honoreres. Vi føler lidt, at vi laver mere, end vi får løn for, siger Uffe Schiøtt.
Må tage ved lære
Erfaringerne fra Flakkebjerg må nu indgå i de kommende overenskomstforhandlinger 2008, mener forhandlingssekretær Hanne Gram.
- Vi må arbejde på nogle opstramninger, så man ikke kan gå ud og udelukke folk fra at få del i Ny løn-midlerne, siger Hanne Gram.
Hun mener, Personalestyrelsen sender et dårligt signal i en tid med mangel på kvalificeret arbejdskraft til den offentlige sektor. Forsøgsmedarbejdere er en specialgruppe, hvis afløsere næppe ville kunne findes fra dag 1.
- Men det synes jeg ikke, man værdsætter, siger Hanne Gram.
Skal foregå lokalt
Klaus Matthiesen, kontorchef i Personalestyrelsen, forklarer om nej’et til funktionstillæg:
- Man kan sige, at vi har bekræftet den uenighed, der er lokalt. Når man ser på, hvordan løndannelsen er lokalt, så får forsøgsmedarbejderne nogle kvalifikationstillæg, som honorerer dem tilstrækkeligt, vurderer man lokalt. Du kan få tillæg for de kvalifikationer, du besidder, men om det så samtidig skal udløse et funktionstillæg, fordi du benytter de pågældende aktiviteter i praksis - det er spørgsmålet. Det er en uenighed om, hvorvidt man skal honorere for det samme to gange, siger Klaus Matthiesen.
Han synes, det er at stille det skarpt op, at sagen er med til at undergrave statens Ny løn-system.
- Det altoverskyggende sigte og hele styrken med Ny løn-systemet er jo, at processen skal foregå lokalt. Det betyder også, at når der som her er uenighed mellem to parter i forståelse af, hvad der er af forventninger til lønsystemtet, så er det de to parter, der skal løse det, siger Klaus Matthiesen og spiller dermed bolden tilbage til Flakkebjerg.
- Den konkrete forhandling er afsluttet, men det ændrer ikke på, at man lokalt kan snakke videre, ligesom 3F centralt kan stille nogle krav om ændringer af Ny løn-systemet i forbindelse med overenskomstforhandlingerne, og det ved vi jo også, at de gør, siger Klaus Matthiesen.