Arbejdstilsynet skal tjekke stress og chikane
Snart kan konkret mistanke om problemer med stress eller chikane få store konsekvenser, når Arbejdstilsynet fra 1. april også skal tjekke virksomhederne psykiske arbejdsmiljø.
Et bredt flertal i Folketinget har nu vedtaget, at Arbejdstilsynet skal stille skarpt på det psykiske arbejdsmiljø, hver gang de screener en virksomhed.
(Arkivfoto) Selv om dårligt psykisk arbejdsmiljø ifølge Statens Institut for Folkesundhed hvert år er skyld i, 1.400 dødsfald, 30.000 hospitalsindlæggelser og et tab for virksomhederne på mindst 1,5 milliard kroner, har det ikke haft topprioritet, når Arbejdstilsynet har besøgt virksomhederne. Det bliver ændret nu. Et bredt flertal i Folketinget har nu vedtaget, at Arbejdstilsynet skal stille skarpt på det psykiske arbejdsmiljø, hver gang de screener en virksomhed.
Og allerede 1. april går jagten ind. Sideløbende med lovarbejdet, har Arbejdstilsynet gennem længere tid forberedt nye metoder til at kunne opspore problemer. En helt ny spørgeguide tages i anvendelse, selv om det ikke forventes, at ansatte pludselig taler hudløst åbent om egne problemer.
- Derfor spørger vi heller ikke: "Hvordan har du det?" Men mere til mængden af arbejdsopgaver, måden tingene bliver gjort på, hvordan problemer takles og hvilken støtte ledelsen giver, når der er pres på, fortæller Tom Hansen, psykolog i Arbejdstilsynet.
Mistanken kan være nok
Opstår der er en konkret mistanke om, at der for eksempel er større arbejdsmængder end normalt for den type arbejde, eller fornemmer den tilsynsførende andre problemer, klapper fælden.
Virksomheden bliver udtaget til et ekstra tilsyn, som kan ende med et såkaldt undersøgelsespåbud, hvor virksomheden skal købe bistand fra en autoriseret arbejdsmiljørådgiver til at få undersøgt forholdene. Og er virksomheden efterfølgende ikke i stand til på tilfredsstillende måde at fremlægge en plan for løsning af problemerne, så får virksomheden et nyt påbud om brug af rådgiver.
Det er endnu meget usikkert, hvad det øgede fokus på det psykiske arbejdsmiljø vil betyde for virksomhederne. Men i bemærkningerne til loven skønner Arbejdstilsynet, at der årligt vil blive givet cirka 100 påbud. Og det vil koste private og offentlige arbejdsgivere cirka tre millioner kroner ekstra til rådgivning. Men det er et meget usikkert skøn.
300 millioner i sparet sygefravær
Ifølge regeringens handlingsplan for arbejdsmiljøindsatsen i perioden 2005-2010 er det målet at opnå ti procent mindre sygefravær på grund af det psykiske arbejdsmiljø. Nås målet vil alene det offentliges udgifter til sygedagpenge falde med 350 millioner kroner årligt, har beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) skønnet i et svar til Folketinget.
Og Arbejdstilsynet nøjes da heller ikke med at have ekstra fokus på det psykiske arbejdsmiljø, når de screener virksomhederne. Der bliver også oprettet en såkaldt Taskforce på hvert af arbejdstilsynets fire tilsynscentre. Udover almindelige tilsyn på det psykiske område får den også til opgave at rykke hurtigt ud, når der kommer klager samt anmeldelser af arbejdsbetingede lidelser som følge af dårligt psykisk arbejdsmiljø.
Borer dybere
3F's miljøkonsulent Palle Larsen yderst tilfreds med den skærpede fokus på det psykiske arbejdsmiljø.
- Tidligere har vi oplevet, at for eksempel social og sundhedsområdet blev screenet uden at få et eneste påbud. Selv om alle ved, at de ansatte har store psykiske arbejdsmiljøproblemer. Det her er klart et stort skridt i den rigtige retning, hvor vi kommer til at se et Arbejdstilsyn, som borer dybere.
- Og vigtigst af alt, den kontante bevågenhed giver både arbejdsgivere og sikkerhedsudvalg alle tiders chance for at forebygge og få vendt problemerne med det psykiske arbejdsmiljø i virksomheden uden at blive mødt af modvilje. For gør de det ikke, så klapper fælden den dag Arbejdstilsynet står der.