Fagbevægelsen redder polsk arbejders hus

Med et omfattende forlig har byggefagene i Danmark omsat den internationale solidaritet i praksis og befriet polsk arbejder fra krav fra en tidligere arbejdsgiver. Arbejdsretten har samtidig givet arbejdsgiveren en bod på 250.000 kroner.

Kampen for lige vilkår for dansk og udenlandsk arbejdskraft har fået et ordentligt løft i kraft af et forlig, som forbundet Træ-Industri-Byg har indgået, og en dom, som Arbejdsretten har afsagt - begge i dagene lige op 1. maj-festlighedernes paroler om international solidaritet.Kampen for lige vilkår for dansk og udenlandsk arbejdskraft har fået et ordentligt løft i kraft af et forlig, som forbundet Træ-Industri-Byg har indgået, og en dom, som Arbejdsretten har afsagt - begge i dagene lige op 1. maj-festlighedernes paroler om international solidaritet.

Kampen for lige vilkår for dansk og udenlandsk arbejdskraft har fået et ordentligt løft i kraft af et forlig, som forbundet Træ-Industri-Byg har indgået, og en dom, som Arbejdsretten har afsagt - begge i dagene lige op 1. maj-festlighedernes paroler om international solidaritet. - Og forliget er lige bestemt udtryk for netop international solidaritet, idet vi med forliget har stoppet forfølgelsen af en polsk bygningsarbejder og sikrer, at han og hans familie kan blive boende i deres hus, som arbejdsgiveren ellers har prøvet at gøre udlæg i, siger Peter Hougaard, gruppeformand i TIB’s bygningsgruppe. Begge sager drejer sig om det polske byggefirma Gal-Met, der har virket i det storkøbenhavnske område i halvandet år. Firmaet har ikke bare underbetalt sine polske ansatte, men også i minimum et tilfælde gennem domstolen i Polen fået medhold i, at en tidligere ansat skulle tilbagebetale, hvad han havde fået tilkendt i efterbetaling ved et mæglingsmøde i Danmark. Forliget omfatter i alt tre sager med deltagelse af udover TIB også 3F og malerne - alle vedrørende Gal-Mets virke på Dortheavej i det københavnske nordvestkvarter sidste år. - Det vigtigste i forliget er, at vi har forpurret Gal-Mets fortsatte bestræbelser på at få den tidligere medarbejder til at betale i alt 86.000 kroner tilbage, siger Peter Hougaard. - Det er en torn i øjet på hele det fagretlige system, hvis dets afgørelser ikke respekteres. Derfor har det været altafgørende, at vi har kunnet lave en aftale, som indebærer, at Gal-Met opgiver kravet mod den tidligere medarbejder Jerzy Kisier. Vi er meget tilfredse med resultatet, siger Peter Hougaard.

Forlig på 800.000 kroner

Jerzy Kisier fik ved et mæglingsmøde sidste forår tilkendt efterbetaling på 86.000 kroner som følge af manglende løn i forhold til den danske overenskomst, som Gal-Met var omfattet af. Den polske arbejder fik ganske vist pengene udbetalt, men siden har Gal-Met fået en polsk retskendelse på, at han skulle betale pengene tilbage. Da han ikke gjorde det, fik firmaet gennem en ny dom mulighed for at gøre udlæg i familiens beskedne hus. Forliget indebærer derudover, at Gal-Met betaler 800.000 kroner for at afslutte de tre faglige sager, der handler om brud på overenskomsten med hensyn til løn, pensionsindbetaling og kost- og logi-bestemmelser.

Kvart million i bod

Stort set samtidig med, at de 800.000 kroner er indbetalt til TIB, idømte Arbejdsretten onsdag Gal-Met en bod på en kvart million kroner. Boden idømmes, fordi Gal-Met ifølge Arbejdsretten begik overenskomstbrud ved at anlægge sag i Polen mod Jerzy Kisier og to andre tidligere medarbejdere. Boden svarer nogenlunde til det samlede beløb, som Gal-Met har prøvet at få de tidligere medarbejdere til at betale tilbage. Arbejdsretten mener, det er et klart og groft brud på overenskomsten, at en virksomhed rejser krav om tilbagebetaling af beløb, som virksomheden er blevet pålagt ved en fagretlig behandling. Retten anser det for en skærpende omstændighed, hvis virksomheden følger krav op ved at lægge sag an og opnå dom for kravet, og ”dette gælder uanset lovgivningen i det land, hvor retsforfølgelsen sker”. Arbejdsretten slår fast, at det kan udløse yderligere bod, hvis Gal-Met rent faktisk opnår hel eller delvis tilbagebetaling. Bo Rosschou, næstformand i Malernes Fagforening, hvor de polske bygningsarbejdere var medlemmer, er meget tilfreds. - Bedre optakt til 1. maj kan man næsten ikke ønske sig. Det har været en lang og sej kamp, men nu er det slået fast, at byretten i Olsztyn eller et andet sted ikke kan løbe om hjørner med det fagretlige system i Danmark. Det glæder mig, at Arbejdsretten slår fast, at vores retssystem ikke skal underkendes af polske domstole, siger Bo Rosschou.