Danisco klar til at betale kviksølvofre

Danisco anerkender Arbejdsskadestyrelsens afgørelser og tilbyder yderligere kompensation til kviksølvofre.

Der vil blive ydet en vis yderligere kompensation i de sager, hvor den lægefaglige kundskab i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen har konstateret en arbejdsskade, som også har medført et tab, siger Martin Kirstein Madsen.
 ((Foto: Joachim Rode.))Der vil blive ydet en vis yderligere kompensation i de sager, hvor den lægefaglige kundskab i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen har konstateret en arbejdsskade, som også har medført et tab, siger Martin Kirstein Madsen. ((Foto: Joachim Rode.))

Arbejdsskadestyrelsen har anerkendt den første arbejdsskade for en tidligere ansat i kviksølvafdelingen på det Danisco-ejede Grindstedværket.

Dermed kan Danisco nu se frem til en række erstatningskrav fra de medarbejdere, der blev syge af at arbejde i kviksølvafdelingen på værket i 1960'erne og 70'erne.

- De tidligere medarbejdere, der får medhold i deres sager i Ankestyrelsen, skal nu have vurderet mén graden fra skaderne af arbejdet på Grindstedværket. Derefter fastsættes erstatningens størrelse, siger Grindstedværkets direktør, Martin Kirstein Madsen til Nyhedsbrevet 3F.


Danisco klar med ekstra kompensation

Firmaet har tidligere understreget, at de står ved deres etiske og sociale ansvar, hvis det viser sig, at nogle af de tidligere medarbejdere får medhold i Ankestyrelsen. Men Danisco vil ikke komme med noget konkret, før alle afgørelser på de 130 erstatningssager er afgjort.

- Når alle sagerne er færdigbehandlede, vil Danisco komme med sin løsningsmodel. Derefter vil der blive ydet en vis yderligere kompensation i de sager, hvor den lægefaglige kundskab i samarbejde med Arbejdsskadestyrelsen har konstateret en arbejdsskade, som også har medført et tab, siger Martin Kirstein Madsen.