Radikale vil lempe Østaftalen
Der er brug for målrettede kampagner og offensiv rekruttering af arbejdskraft i Østeuropa for at undgå arbejdskraftmangel , mener den radikale arbejdsmarkedsordfører.
Elisabeth Geday foreslog at lempe reglerne om Østaftalen, så der ikke længere kun gives tilladelse til fuldtidsarbejde. Det skal være muligt, at kunne få arbejds- og opholdstilladelse til en kombination af arbejde og uddannelse. Det skal være lettere for østeuropæere at få arbejde i Danmark. Derfor er der brug for at lempe lidt på Østaftalen, det vil sige de danske overgangsregler for arbejdskraftens frie bevægelighed i forbindelse med EU-udvidelsen.
Det foreslog Det radikale Venstres arbejdsmarkedsordfører Elisabeth Geday på tirsdagens østkonference i 3F.
Baggrunden for forslaget er, sagde hun, dels udsigten til mangel på arbejdskraft på længere sigt, dels Arbejdsmarkedsstyrelsens aktuelle vurdering af, at der er mangel på arbejdskraft i visse brancher.
Elisabeth Geday foreslog at lempe reglerne, så der ikke længere kun gives tilladelse til fuldtidsarbejde. Det skal være muligt, sagde hun, at kunne få arbejds- og opholdstilladelse til en kombination af arbejde og uddannelse.
Desuden skal Arbejdsformidlingen eller andre tilbyde kurser med introduktionsforløb af op til seks måneders varighed for østarbejdere, der vil søge arbejde i Danmark - med undervisning i dansk sprog, det danske arbejdsmarked og arbejdsmiljøregler. Derudover skal der gennem kampagner ske en offensiv rekruttering af østarbejdere til de brancher, der mangler arbejdskraft.
Arbejde udført - også i en lempet udgave af Østaftalen - skal, sagde Elisabeth Geday, ske på danske overenskomstvilkår.
Tænk på den kvarte million ledige
Forslaget fik ikke uventet en forholdsvis krank skæbne. Både resten af det politiske panel og de mange faglige tillidsfolk, der havde valgt at benytte en hel dag i 3F's hovedbestyrelsessal i selskab med Østaftalen og spørgsmål om illegal og udstationeret arbejdskraft fra de nye EU-lande, fandt, der måtte være andre prioriteter.
SF's formand Villy Søvndal slog fast, at arbejdskraften fra Østeuropa er velkommen, når det sker på danske vilkår, men han så ingen grund til særlige kampagner for at få flere til.
- Så længe vi har 150.000 ledige dagpengemodtagere og 100.000 kontanthjælpsmodtagere, hvis eneste problem er ledighed, så synes jeg vi skal bruge situationen, hvor der snakkes flaskehalse, til at lægge et større pres på arbejdsgiverne for at få dem til at påtage sig forpligtelser i forbindelse med uddannelse af den voksne arbejdskraft og til at tage flere elever, sagde SF-formanden.
Også Venstres arbejdsmarkedsordfører Jens Vibjerg syntes, at man skal benytte anledningen til at gøre en ekstraordinær indsats for at få nogle af de mange ledige ind på arbejdsmarkedet, og heller ikke den socialdemokratiske arbejdsmarkedsordfører Thomas Adelskov købte det radikale forslag om lempelser.
Ikke et enten eller
Flere af konferencens deltagere så også hellere en aktiv indsats for at få nogle af de mange ledige i job i stedet for at invitere til øget import af arbejdskraft. Samtidig blev der slået til lyd for øget omskoling og uddannelse, ligesom det inden for byggeriet direkte blev foreslået, at det offentlige bliver dygtigere til at udnytte vintermåneder, hvor ledigheden traditionelt er stor, til renovering og vedligeholdelse.
Elisabeth Geday lod sig imidlertid ikke slå ud af den entydige afvisning af hendes forslag.
- Det er ikke et spørgsmål om dem eller os. Tingene skal ses i sammenhæng. Vi skal blot ikke bilde os ind, at den somaliske kvinde med fire børn er i stand til at varetage det job, som for eksempel en polsk chauffør kan bestride. Men måske kan den vækst, som arbejdskraftimporten medfører, være med til at skaffe hende et andet job, lød hendes optimistiske logik.
Arbejdsgiverorganisationen Dansk Byggeri offentliggjorde i sidste uge, at organisationen arbejder med at etablere netværk i Polen og de baltiske lande for derigennem at formidle arbejdskraft til danske byggevirksomheder.