Fortsat svensk bekymring for strejkeretten
Den svenske regering har afvist et socialdemokratisk forslag om en social protokol for at sikre lønmodtagernes rettigheder i EU – og Riksdagen har godkendt Lissabon-traktaten.
Flere EU-domme har skabt bekymring for konflikretten i svensk og dansk fagbevægelse. (Tegning: Bob Katzenelson)
- Den borgerlige regering siger, at den vil have svenske overens-komster på det svenske arbejdsmarked, men den gør intet i handling for at beskytte den svenske model, hverken hjemme eller i EU.
Den sagde den svenske LO-formand Wanja Lundby-Wedin i forbindelse med en demonstration i Stockholm netop for sikring af konfliktretten.
Hun appellerede direkte til statsminister Fredrik Reinfeldt fra det konservative parti Moderaterne om gennem ændret lovgivning at sikre, at svenske overenskomster skal være gældende på det svenske arbejdsmarked.
Det er den såkaldte Vaxholm- eller Laval-sag, der giver anledning til bekymring. For snart et år siden underkendte EF-domstolen den svenske fagbevægelsens anvendelse af kollektive kampskridt for at få overenskomst med det lettiske byggefirma Laval, som arbejdede med skolebyggeri i Stockholm-forstaden Vaxholm.
Forholdet i Sverige – akkurat som i Danmark – er, at der ikke findes lovbestemte mindstelønninger. Samtidig kunne det lettiske byggefirma ifølge domstolen ikke få klarhed over de forpligtelser, der ville følge med en kollektiv overenskomst.
Derfor ønsker svensk fagbevægelse den svenske implementering af EU’s udstationeringsdirektiv ændret og skærpet – akkurat som det er ved at ske i Danmark med den danske udstationeringslov. Men 11 måneder efter domstolsafgørelsen har Reinfeldts regering endnu ikke taget initiativer.
Den svenske model ødelægges
- Reinfeldt risikerer at ødelægge den svenske model, samtidig med at han siger, at stærke parter er en fordel, sagde LO-formanden ved demonstrationen, der havde deltagelse af 800 personer.
Blandt talerne var også formanden for Estlands LO Harri Taliga, der forsikrede de svenske lønmodtagere, at estiske lønmodtagere vil have samme vilkår som alle andre, når de arbejder i Sverige.
- Vi accepterer ikke, at lønmodtagere i forskellige lande stilles mod hinanden. Det har vi ment lige siden EF-domstolens afgørelse. Det er de konservative regerin-ger, som synes noget andet. De fører en politik for social dumping, sagde han.
Ja til Lissabon-traktaten
I forbindelse med bestræbelserne for at sikre strejkeretten gennem EU-initiativer har visse dele af den svenske fagbevægelse opfordret Riksdagen til at afvise alternativt udsætte ratificeringen af EU’s nye grundlov, Lissabon-traktaten.
Det skete imidlertid ikke, da Riksdagen i sidste uge tog stilling til traktaten. Det havde krævet en sjettedel af Riksdagen – svarende til 48 stemmer – at udsætte afgørelsen et år. Kun 39 rigsdagsmedlemmer stemte for et års tænkepause. En række medlemmer, blandt andre fra regeringspartiet Center-partiet, ønskede traktaten til folke-afstemning.
I øvrigt stillede Socialdemokraterne i tilknytning til traktatdebatten forslag om, at den svenske regering aktivt arbejder for ændringer i udstationeringsdirektivet og for en social protokol med henblik på at forstærke lønmodtagernes rettigheder i EU. Forslagene blev stemt ned.
Kun to lande har nu ikke ratificeret Lissabon-traktaten. Det er Tjekkiet og Irland. Sidstnævnte er eneste EU-land, som har spurgt befolkningen gennem en folkeaf-stemning, og det blev som bekendt et nej.