Har du papir på hvad du kan?
I 3F kan vi hjælpe dig med at få bevis på dine kvalifikationer.
Siden du gik ud af skolen, har du sikkert haft forskellige job, eller du har klaret forskellige funktioner i dit arbejde. Alt sammen noget, der har gjort, at du kan en masse. I det daglige tænker du måske ikke over det – du gør det bare...
Men det er en stor fordel for dig at få papir på, hvad du kan, både hvis du frivilligt eller ufrivilligt skal skifte job, og når der skal stilles lønkrav.
3F kan også hjælpe dig med en personlig uddannelsesplan, hvor vi klarlægger dine muligheder for efter- og videreuddannelse.
Det giver et bedre jobindhold og gør dig bedre rustet til at finde et nyt job, hvis din arbejdsplads f.eks. flytter produktionen til udlandet.
Sådan kommer du i gang
Alt du skal gøre er at henvende dig i din lokale 3F-afdeling.
3F sørger for at kontakte Erhvervsskolen eller AMU-centret, hvor du får papir på dine kvalifikationer efter et forløb med afklaring af dine kompetencer.
Du får også tilbud om en personlig uddannelsesplan.
Du kan kontakte din lokale 3F-afdeling her