Kend dine pligter som ledig
Når du bliver ledig, er der en masse ting, som du skal huske, for at du blandt andet kan få dagpenge. Fagbladet 3F guider dig gennem junglen af regler på området.
Der er mange regler at holde styr på, når man bliver ledig. Det er blandt andet vigtigt, at man husker at melde sig ledig hver uge på Jobnet.
- At finde en dagpengeret betyder, at vi indkalder medlemmets lønsedler, så vi kan konstatere, at han eller hun har arbejdet i 1924 timer over de sidste tre år. Har man det, har man som udgangspunkt ret til dagpenge, forklarer Henriette Bunch Jensen, der er a-kasseleder hos 3F i Thy-Mors-afdelingen.
- Derefter er vores prioritet at vejlede medlemmet omkring pligter og rettigheder. Medlemmerne har jo gennem de sidste ti år fået flere og flere pligter, som skal overholdes for at kunne få udbetalt dagpenge, siger a-kasselederen videre og understreger, at det er vigtigt, at medlemmerne forstår, hvad deres forpligtigelser er. For hvis man ikke har styr på dem, ja så stopper udbetalingen af dagpengene.
Husk Jobnet
En af de vigtigste ting, man skal huske som ledig, er, at man skal tilmeldes jobnet. Efter tilmeldingen skal man hver uge gå ind på jobnet.dk og klikke, at man stadig er ledig. En lille simpel ting, som en del desværre glemmer.
- Mange, som er vant til at sidde ved en computer, vil sikkert tænke: Hvor svært kan det være? Men en del af vores medlemmer er ikke vant til computere eller har ikke så let adgang til en, så derfor er det ikke let for dem, forklarer Henriette Bunch Jensen.
- Hvis man glemmer at klikke sig ledig første og anden gang, så får man en påmindelse om, at man skal huske at gå ind på jobnet.dk og klikke sig ledig. Men glemmer man det tredje gang, så bliver man altså automatisk afmeldt jobnet.dk, og i den periode får man ingen dagpenge. Der er altså en del penge, som går tabt på den måde, sige a-kasselederen.
Pligt til at møde op til samtaler
En anden ting, man skal huske som ledig, er, at man er forpligtiget til at møde op til de samtaler, man bliver kaldt ind til fra jobcenteret, anden aktør og a-kassen. Her kan man igen miste sin ret til dagpenge, hvis man undlader at komme.
Desuden skal man være aktivt jobsøgende fra første ledighedsdag og kunne overtage formidlet arbejde med dags varsel, hvis der skulle dukke et job op.
- Da jeg startede i a-kassen for ti år siden hed det rettigheder og pligter, men nu kalder man det pligter og rettigheder, for alle de kontrolinstanser gør, at man som ledig nærmest kun har pligter og ikke så mange rettigheder, siger Henriette Bunch Jensen.
Påvirk din aktivering
Forhåbentligt når man ikke at gå ledig i så lang tid, at man ender i aktivering, men er man mellem 30 og 60 år, er man efter ni måneders ledighed forpligtet til at tage imod den aktivering, som kommunen tilbyder.
Er man mellem 25 og 30 år, skal man allerede i aktivering efter seks måneder, og er man under 25 år, kan man blive pålagt at tage en uddannelse allerede efter 13 uger - også kaldet ungeindsatsen.
Dog mener a-kasselederen, at man godt kan påvirke sin aktivering i en retning, som man gerne vil hen mod rent arbejdsmæssigt.
- Nogle kommuner beslutter, at alle ledige skal på jobsøgningskursus som aktivering, men man kan godt argumentere for, hvorfor man for eksempel skal på et beskæringskursus i stedet. Det gælder om at være godt forberedt, fordi det er jo kommunekassen som i sidste ende beslutter, om der er økonomisk belæg for at komme i en anden slags aktivering, forklarer Henriette Bunch Jensen.
- Vi vurderer aktiveringen ud fra, hvor du er på vej hen på arbejdsmarkedet. Jeg mener, at opkvalificering er den rette vej, så man er i stand til at varetage flere jobfunktioner inden for sit arbejdsfelt eller blive kvalificeret til et brancheskift.