Kædeansvar kræver almengøring
Det kan ikke lade sig gøre at indføre kædeansvar ved lov, uden det samtidig vil betyde at overenskomsterne ophøjes til lov, konkluderer arbejdsmarkedsforskere.
Fagforeningerne kan ikke få kædeansvar ved lov, uden man samtidig også gør overenskomsterne almengyldige, konkluderes det i et forskningsnotat. Kædeansvar kan – som her krævet ved forårets overenskomstforhandlinger foran Dansk Byggeri – som alternativ indarbejdes i overenskomsterne. (Foto: Harry Nielsen.) Hvis politikerne indfører kædeansvar ved lov som svar på problemerne med løndumping, betyder det samtidig, at de danske overenskomster gøres almengyldige – det vil sige ophøjes til lov.
Det er konklusionen i et dugfrisk notat fra arbejdsmarkedsforskerne fra FAOS på Københavns Universitet.
Det er simpelthen ikke muligt at kombinere lovbaseret kædeansvar med overenskomstregulering, uden at der derved sker en almengøring, hedder det.
Hidtil har en stort set enig dansk fagbevægelse afvist almengøring af overenskomsterne efter norsk model.
Selvmodsigende konstruktion
- Man kan ikke lave lovgivning om kædeansvar og så overlade til parterne på arbejdsmarkedet at udfylde, hvad det er, man skal stå til ansvar for, uden at det bliver lig med almengøring. Det modsatte er efter vores mening en umulig og selvmodsigende konstruktion, siger cand. jur. Klaus Pedersen, den ene af to forfattere til FAOS-notatet.
- Hvis man i en lov pålægger nogen et ansvar, så er man også nødt til at skrive ind i loven, hvad det ansvar går ud på. Og hvis man i loven henviser til overenskomster eller dele af overenskomster, vil det derfor ophøje de aftaler, der henvises til – for eksempel mindsteløn – til almene krav inden for hele branchen, siger han til Nyhedsbrevet 3F.
Notatets konklusion er interessant, fordi kædeansvar ved lov står højt på fagbevægelsens ønskeseddel som en del af løsningen i indsatsen mod undergravning af overenskomsterne.
Kædeansvar i overenskomsterne
Ved et kædeansvar er alle overordnede entreprenører ansvarlige for mangelfuld overholdelse af kollektive aftaler hos enhver af underentreprenørerne. Det betyder, at fagforeninger eller myndigheder kan kræve fuld dækning hos hver enkelt af de overordnede entreprenører i en entreprisekæde.
Kædeansvar kan også indføres uden lovgivning. Det kan ske ved at skrive det ind i overenskomsterne. Det er dog en model med begrænsninger. Det er, noterer FAOS, ikke muligt at stille krav til udenlandske tjenesteydere ud over den hårde kerne af krav i udstationeringsdirektivet, eksempelvis mindsteløn, arbejdstid og ferie.
Ved forårets overenskomstforhandlinger afviste arbejdsgiverne imidlertid pure indførelse af kædeansvar i overenskomsterne.