EU-penge til ledige kommer for sent
Millionerne fra EU's globaliseringsfond til ledige på Als og fra Lindø kommer alt for sent. Fagforeninger på Fyn beder erhvervsministeren om hjælp.
Staten må lægge penge til omskoling af fyrede Lindø-ansatte ud, mener de fynske fagforeninger. (Foto: Scanpix)
I dag er 900 af de fyrede i arbejde igen. Uden at man endnu har modtaget en krone fra globaliseringsfonden. Der er reelt bevilget 76 millioner kroner, men det sidste blå stempel fra EU-kommissionen mangler.
Der er gået alt for lang tid, mener man i 3F Als.
- Det er selvfølgelig godt, at 900 er kommet i arbejde, men de sidste 500 har nu gået siden februar sidste år uden at få opkvalificering. Alle ved, at jo længere tid der går, jo sværere er det at komme i gang igen, siger Hanne Petersen, der er a-kasseleder i afdelingen.
Hun oplyser, at nogle er tilbage på deres gamle arbejdspladser, Danfoss, Sauer-Danfoss og Linak, som vikarer. De vil også kunne få del i EU-midlerne, hvis de ikke får fast arbejde.
Vil mødes med minister
På Fyn vil man ikke vente så længe. Her har man søgt globaliseringsfonden om hjælp til at uddanne og omskole godt 900 arbejdere fra det lukningsdømte Lindøværft.
3F Østfyn og Metal Odense har nu bedt erhvervsminister Brian Mikkelsen (K) om et møde. De to fagforeninger foreslår, at staten lægger pengene ud.
- Det er næsten 100 procent sikkert, at vi får pengene fra globaliseringsfonden, og politisk er der fuld opbakning til projektet. Men med det, der er sket i Sønderjylland, kan vi forudse, at der går et år, før pengene kommer, og det er altså for sent, siger Jan Johansen, der er næstformand i 3F Østfyn.
Præmisserne mangler
I alt ligger der fire danske ansøgninger. Foruden de to nævnte har man søgt fra Nordjylland og Kolding, men ingen har modtaget penge endnu.
Danmark har aldrig tidligere søgt om midler fra globaliseringsfonden, og det er med til at forlænge processen, vurderer Anne Kirk, der er chef for jobcentret i Sønderborg.
- Et år er lang tid, og hvis problemet kun var pengene, kunne vi såmænd godt være gået i gang. Men vi ved endnu ikke, hvad vi må bruge pengene til. Kan vi for eksempel få lov at bruge penge på uddannelser, der tager længere tid end bevillingsperioden på et år, eller skal alt afvikles inden for 12 måneder, siger hun.
Omvendt betyder langsommeligheden i EU, at der bliver flere penge til den enkelte. Der skæres ikke i de 76 millioner kroner, selvom flertallet af de 1.400 er kommet i arbejde.
- Det er dog muligt, at vi må bruge nogle af pengene på uddannelse af ledige, som var ansat hos underleverandører til de tre store virksomheder. Men heller ikke det ved vi præcist endnu, siger Anne Kirk.
Se brevet til Brian Mikkelsen her
Se brevet til Brian Mikkelsen her