Swaziland er ikke glemt
Repræsentanter fra Swazilands demokratibevægelse glade efter møde med Udenrigsministeriet.
Zodwa Joy Mkhonta (tv), bestyrelsesmedlem i Socio-Economic Justice og aktiv i landsorganisationen SFTU, og Bongani Masuku, der er med i eksilorganisationen Swaziland Solidarity Network i Sydafrika og i øvrigt tilknyttet den sydafrikanske landsorganisation Cosatu, er i denne uge i Danmark, og var tilfredse med deres møde med det danske udenrigsministerium. (Foto: Harry Nielsen)
Det var den opmuntrende besked, to repræsentanter fra demokratibevægelsen i Swaziland fik ved et kort møde i Udenrigsministeriet onsdag.
Zodwa Joy Mkhonta er bestyrelsesmedlem i organisationen Socio-Economic Justice og aktiv i landsorganisationen SFTU, og Bongani Masuku er med i eksilorganisationen Swaziland Solidarity Network i Sydafrika og i øvrigt tilknyttet den sydafrikanske landsorganisation Cosatu.
De to er i denne uge i Danmark som græsrodsorganisationen Sydafrika Kontakts gæster. De to gæster og to repræsentanter fra værtsorganisationen mødtes i en lille time med lederen af Udenrigsministeriets Afrikakontor, Peter O. Jonsson.
- Vi kan føle os langt væk og overset, men det er rent faktisk ikke tilfældet. Han var meget velinformeret om situationen i Swaziland. Så det var et meget positivt møde. Vi gik fra mødet med en god fornemmelse af, at man kender til situationen i vort land, og hvad vi kæmper for, siger de to til Nyhedsbrevet 3F.
De fik samtidig den nyhed, at Swaziland er sat på en slags observationsliste i EU med hensyn til krænkelser af menneskerettigheder. Det betyder, at der udarbejdes rapporter hvert kvartal, hvor udviklingen i det lille land følges nøje.
- Det er et kraftigt signal, som vil give genlyd i Swaziland - et signal om at verdenssamfundets øjne hviler på landet, siger de.
Appel om international støtte
Swaziland er Afrikas sidste absolutte monarki med en næsten enevældig konge, der i en ny forfatning har fået endnu mere magt, mens et mere end 30 år gammelt forbud mod politiske partier er opretholdt. Kongen lever et liv i luksuspaladser og dyre biler og med i øjeblikket 13 koner med egne paladser. Samtidig sulter befolkningen, og landet er afhængig af international fødevarehjælp.
Demokratibevægelsen i og uden for landet appellerer til internationalt pres mod kongen og den lille kreds af økonomiske og politiske magthavere omkring ham.
- Men vi må samtidig erkende, at der skal skabes intern enighed først. Uden et stærkt indre pres kan vi ikke forvente at få et stærkt ydre pres, siger Zodwa Joy Mkhonta.
- Denne interne enighed er desværre ikke til stede i øjeblikket, og det gælder desværre også inden for fagbevægelsen, som med forbudet mod politiske partier er en helt afgørende part i demokratibevægelsen. Det er et stort problem, og det skal løses, før vi kan regne med udlandets hjælp, siger hun.
Zodwa Joy Mkhonta og Bongani Masuku vender sig imod traditionelle handelssanktioner. Sanktioner er absolut mulige, men der skal være tale om såkaldte "smart sanctions", hvor man alene rammer kongen og hans familie og de øvrige magthavere, der også sidder på meget afgørende dele af landets økonomi.
- Sanktioner indføres ikke fra den ene dag til den anden. De skal være et led i en proces og skal have bred opbakning. Og så er det naturligvis helt afgørende, at sanktioner ikke kommer til at gå ud over befolkningen, siger Bongani Masuku.