Fagbevægelsen har nøglerolle

Skal Swazilands kamp for demokratiske reformer krones med held kræver det enighed i fagbevægelsen, lyder vurderingen hos to af demokratiforkæmperne.

Zodwa Joy Mkhonta (tv), bestyrelsesmedlem i Socio-Economic Justice, og Bongani Masuku, der er med i eksilorganisationen Swaziland Solidarity Network i Sydafrika besøgte for nylig det danske udenrigsministerium.  (Foto: Harry Nielsen)Zodwa Joy Mkhonta (tv), bestyrelsesmedlem i Socio-Economic Justice, og Bongani Masuku, der er med i eksilorganisationen Swaziland Solidarity Network i Sydafrika besøgte for nylig det danske udenrigsministerium. (Foto: Harry Nielsen)

Uden tilladte politiske partier afhænger kampen for demokrati meget af fagbevægelsen. Og uden en enig fagbevægelse når vi ikke vores mål.

Sådan lyder vurderingen fra to af frontkæmperne for demokrati i det lille sydafrikanske kongerige Swaziland.

De to er Zodwa Joy Mkhonta, bestyrelsesmedlem i organisationen Socio-Economic Justice og aktiv i landsorganisationen SFTU, og Bongani Masuku, der er med i eksilorganisationen Swaziland Solidarity Network i Sydafrika og i øvrigt tilknyttet den sydafrikanske landsorganisation Cosatu.

Fagbevægelsen er splittet

De var tidligere på måneden i Danmark som græsrodsorganisationen Sydafrika Kontakts gæster.

- Presset for demokrati skal komme indefra, det skal komme fra os selv og være et ønske i befolkningen. Det er vi ikke i tvivl om er tilfældet, men det kræver, at vi står sammen.

- Situationen i dag er, at fagbevægelsen er splittet. Det udnytter regeringen. Vi skal derfor have skabt enighed, siger Zodwa Joy Mkhonta og Bongani Masuku.

- I mangel af politiske partier er fagbevægelsen den bedst organiserede folkelige bevægelse. Derfor er det vigtigt, at fagbevægelsen tager førertrøjen i arbejdet for demokrati, er deres vurdering.

De er enige om, at der er brug for et ydre pres fra landene i African Union og EU, men slår samtidig fast, at demokratibevægelsen ikke kan forvente et internationalt pres, med mindre den står sammen og har en sammenfaldende dagsorden.

De gør opmærksom på, at Swazilands økonomi er meget skrøbelig, og at der ikke skal ret mange rystelser til for at sende landet ud i en krise, der er langt værre end den nuværende.

- Det er imidlertid ikke den slags kriser, der for alvor sætter landets enevældige under pres. Det er derimod, hvis befolkningen begynder at stille spørgsmål ved hans rolle og ikke udviser respekt for kongen og kongens rolle. Det er langt mere afgørende i et land som vores.

Derfor går de som udgangspunkt ikke ind for handelssanktioner, som vil ramme befolkningen. Der skal - hvis sanktioner kommer på tale - være tale om sanktioner, der alene rammer kongen og den økonomiske elite omkring ham.

Besøg i Udenrigsministeriet

Under besøget fik Zodwa Joy Mkhonta og Bongani Masuku også mulighed for et kort møde med lederen af Udenrigsministeriets Afrikakontor, Peter O. Jonsson.

Det var en positiv oplevelse, idet Udenrigsministeriet ifølge de to afrikanske demokratiforkæmpere er meget velinformeret om situationen i Swaziland.

I ministeriet fik de i øvrigt at vide, at Swaziland er sat på en slags observationsliste i EU med hensyn til krænkelser af menneskerettigheder. Det betyder, at EU nøje følger udviklingen i det lille land.

Derfor har man uden tvivl også noteret sig, at kong Mswati III i forbindelse med sin fødselsdag i sidste måned i et sjældent interview med Swaziland sagde, at landet endnu ikke er rede til demokrati. Landets økonomi gøres bæredygtig inden der kan blive tale om politiske reformer, sagde han ved den lejlighed. I samme interview angreb Holland og Storbritannien og fagbevægelsen i Sydafrika for at blande sig i interne forhold ved at kræve politiske partier tilladt.