Flest ufaglærte vil søge til Danmark
Økonomi-professor Niels Westergård-Nielsen forudser, at EU-udvidelsen vil betyde, at ufaglærte især fra de baltiske lande søger til Danmark.
For den polske chauffør Andrzej Cinka, der kører som løsarbejder for under 5000 kroner om måneden, er det attraktivt at arbejde i Danmark. Arkivfoto: Jerry Bergman
Udvidelsen af den Europæiske Union er en kendsgerning. 10 nye lande er på vej til at skabe ét gigantisk arbejdsmarked sammen med de 15 gamle medlemslande.
Den fri bevægelighed blandt de 25 lande vil betyde, at lønmodtagere fra hele EU kan tage arbejde hvor som helst.
Men det vil ikke blive hvem som helst, der kommer til Danmark. Det vil i høj grad blive de ufaglærte, som vil prøve lykken i nord, mens dem med de højeste uddannelser vil søge andre lande i EU, som Storbritannien, Irland og Tyskland.
Det spår professor i økonomi på Århus Handelshøjskole, Niels Westergård-Nielsen.
Spådommen hviler på relativt simple, men logiske beregninger af kolde kontanter. Danmark er sammen med bl.a. Sverige og Holland de lande i EU, hvor det mindst kan betale sig at få en uddannelse. Det økonomiske afkast i form af højere løn for at studere videre efter folkeskolen er simpelthen væsentligt større i de øvrige EU-lande.
Samtidig er lønnen for ufaglært arbejde relativ høj i Danmark.
- Hvis du som udlænding frit kan vælge, hvilket land du vil til, vælger de fleste alt andet lige det land, hvor de får økonomisk mest ud af at arbejde. Derfor vil Danmark få flest med ringe eller slet ingen uddannelse, mens universitetsuddannede vil søge til andre lande, siger Niels Westergård-Nielsen til Fagbladet/sid.dk.
Indvandrere vil trykke lønnen
Indvandringen af arbejdskraft fra lande, hvor timelønnen er væsentligt lavere end i Danmark, vil efter professorens mening skabe nye nichearbejdsmarkeder i Danmark.
Samtidig vil indvandrerne skubbe de grupper i Danmark, som i forvejen er dårligst stillede, længere ned på ranglisten.
- De østeuropæere som vil komme er de bedste og dem med initiativ til at arbejde, så det er klart, at de vil trykke dem, som i forvejen har de laveste lønninger, siger Niels Westergård-Nielsen.
Han forudser også, at indvandringen af arbejdskraft vil betyde mindre i lønningsposen i Danmark.
- De vil arbejde for færre penge og vil trykke lønnen i forhold til, hvad den ellers ville være. Men det er vigtigt at forstå, at vi ikke taler om et begrænset marked for arbejdskraft. De vil lave en masse, som ellers ikke ville blive lavet, fordi det i dag er for dyrt, siger Niels Westergård-Nielsen.
Han forudser samtidig, at mange vil søge sæsonarbejde i Danmark eller blot arbejde her i korte perioder, fordi de baltiske lande er så tæt på.
Niels Westergård-Nielsen begræder i det hele taget ikke, at Danmark vil få en større indvandring af arbejdskraft - bortset fra, at for få med højere uddannelse vil føle sig tiltrukket af den danske skat, lønningerne, sproget og vejret. Arbejdskraften er nemlig nødvendig.
Østudvidelsen gavner Danmark
- Dem, der gør indvandringen til et politisk problem, har en dårlig sag. Det er åbenbart, at vi bliver færre til at bære den økonomiske byrde i samfundet på grund af alderssammensætningen. Derfor vil vi få brug for arbejdskraften - hvis ikke i denne eller den næste valgperiode - så derefter og det må politikerne tage stilling til, siger Niels Westergård-Nielsen.
Han peger samtidig på, at vi på andre områder får stor gavn af østudvidelsen, fordi en del af produktionen flyttes til de nye medlemslande.
- Man kan begræde, når dansk produktion flytter. Men når man har tæt på fuld beskæftigelse, er det en rigtig god ide. Når vi flytter billig produktion, der kræver en høj arbejdsindsats, så får vi varerne billigere. Samtidig bliver de andre lande rigere og kan købe flere af vores dyrere varer. Det er et godt bytte, siger professoren i økonomi. Han pointerer at det igen vil skabe en større produktion i Danmark og derfor en øget efterspørgsel efter arbejdskraft i Danmark.
Usikkert hvor mange
Hvor mange der vil søge til Danmark for at arbejde, er uhyre usikkert. Tyske forskere har regnet på, hvor mange der vil søge til Tyskland. De tal har professor Niels Westergård-Nielsen omregnet til danske forhold.
Beregningerne viser, at der over de næste 15 år vil komme maksimalt 94.000 fra de baltiske lande og 100.000 fra de øvrige nye lande til landet.
- De tal er i forvejen meget højt sat, og mit bud vil være, at der i løbet af 15 år ikke kommer mere end 100.000 til Danmark fra alle EU-landene. Det er ikke voldsomt mange, siger professoren.
Han afviser derfor også at der skal laves særlige overgangsordninger, der forhindrer arbejdskraften i at komme til landet.
- Det kan vi ikke gøre. Den tid er forbi, siger Niels Westergård-Nielsen.