Færre og færre i job efter aktivering
Effekt af aktivering falder støt, viser tal fra Arbejdsmarkedsstyrelsen. Spørgsmålet er, om det er pengene værd i lavkonjunktur, siger professor.
Effekten af aktiveringen falder støt. Det er stærkt bekymrende, mener forretningsfører 3F's a-kasse, Morten Kaspersen. (Arkivfoto)
Kun hver fjerde ledig var i arbejde tre måneder efter aktivering (fra 1. til 4. kvartal i 2009). Seks måneder efter aktivering var det kun 27 procent, der var kommet i arbejde og 12 måneder efter var det 32 procent.
For blot fire år siden var hver anden i arbejde 12 måneder efter aktivering.
- At de ledige kan bruge aktiveringen til noget, at den bringer dem tættere på arbejdsmarkedet, er jo selve formålet. Men det ser ud til, at det går den gale vej, og det er stærkt bekymrende, mener forretningsfører for 3F's a-kasse, Morten Kaspersen.
Krisen er forklaring
Professor og arbejdsmarkedsforsker ved Århus Universitet, Michael Svarer, mener ikke, man kan konkludere, at det er aktiveringen selv, som virker dårligere end før.
- Den mest nærliggende forklaring på faldet, er krisen. De aktiverede har fået sværere ved at finde job - men det har de øvrige ledige også, mener han.
Michael Svarer mener, man kan stille spørgsmål ved, om det er pengene værd at aktivere ledige så meget i en lavkonjuntur, hvor jobbene ikke hænger på træerne.
Andre instrumenter
- Spørgsmålet er, om effekten er god nok i en lavkonjunktur. Måske er det noget andet, der skal til. Man har jo tit diskuteret uddannelsesaktivering, som kritikerne mener er for dyr. Men når folk først har været ledige i en periode - og altså ikke umiddelbart selv kommer i job igen, kan man måske overveje at bruge andre instrumenter, så som mere uddannelse. Det er forholdsvist billigere at uddanne ledige, som alligevel ville være ledige, mener Michael Svarer.
3F's a-kasse holder delegeretmøde 16.-17. september. Aktivering vil være et af de emner, som vil blive behandlet. Delegeretmødet foregår i Aalborg i forlængelse af forbundets kongres.