A-kassen gør op med aktiveringscirkus

3F's a-kasse vil have en høring om aktivering. Vi skal væk fra unødig mistro og kontrol, og ledige der bliver til grin, mener a-kassen.

- Ledige bliver mødt med et inferno af kontrol i stedet for at fokusere på, hvordan de kommer tilbage i arbejde. Systemet er sygt, sagde forretningsfører Morten Kaspersen på a-kassens delegeretmøde. (Foto: Søren Zeuth)- Ledige bliver mødt med et inferno af kontrol i stedet for at fokusere på, hvordan de kommer tilbage i arbejde. Systemet er sygt, sagde forretningsfører Morten Kaspersen på a-kassens delegeretmøde. (Foto: Søren Zeuth)

Ledige, der er til grin på kurser uden indhold, eller skal lære at bygge tårne af spaghetti og skumfiduser. 3F's a-kasse har fået nok.

Forretningsfører Morten Kaspersen skød med skarpt mod latterlig og meningsløs aktivering af ledige på delegeretmødet i 3F's a-kassen i Aalborg i dag.

- Det er ren chikane. Og det må stoppe nu. De ledige bliver gjort til grin, og vi bliver alle sammen gjort til grin for vores skattekroner, sagde Morten Kaspersen.

Høring

Derfor foreslog han, at der bliver holdt en høring om aktivering på Christiansborg, hvor både arbejdsløse, politikere og eksperter er med.

- Og hvis politikerne ikke vil, kan vi så gøre det selv? Vi kunne jo gøre det sammen med vores kolleger fra andre a-kasser, for det her rammer naturligvis ikke kun vores medlemmer, sagde han.

Han lagde også op til en undersøgelse blandt de ledige selv for at få afgjort, om aktivering overhovedet hjælper nogen til at komme i arbejde igen.

Væk fra mistro

Samtidig udsættes ledige i stigende grad for kontrol og registrering.

- Ledige bliver mødt med et inferno af kontrol, i stedet for at fokusere på, hvordan de kommer tilbage i arbejde. Systemet er sygt. Vi skal væk fra den negative, mistroiske tankegang. Trygheden skal tilbage, og ledige skal mødes ligeværdigt med respekt og interesse. Kort sagt: Behandles ordentligt, lød det fra forretningsfører Morten Kaspersen.

Forretningsfører Morten Kaspersens mundtlig beretning

Forretningsfører Morten Kaspersens mundtlig beretning