14.000 på bistand kan arbejde
Mens virksomhederne skriger på arbejdskraft, går 14.000 danskere rundt på langvarig kontanthjælp, selvom de umiddelbart matcher arbejdsmarkedets krav. Det viser en ny opgørelse fra Arbejdsmarkedsstyrelsen over kommunernes inddeling af kontanthjælpsmodtagere i såkaldte matchkategorier. Opgørelsen, der omfatter alle, der har modtaget kontanthjælp i mere end tre måneder, er netop afleveret til Folketinget. De 14.000 fordeler sig med henholdsvis 5.000 i kategori 1, hvilket vil sige, at de umiddelbart matcher arbejdsmarkedets behov. Knap 9.000 er placeret i kategori 2 og matcher i høj grad arbejdsmarkedet. Dertil kommer godt 15.000, som er placeret i kategori 3, hvilket vil sige, at de delvist matcher arbejdsmarkedets behov, og derfor kun i en vis grad vil kunne bestride et almindeligt job. Fælles for de tre kategorier er, at kontanthjælpsmodtagere, som placeres i dem, vurderes at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og bliver tilmeldt AF.
Tallene vækker undren i Dansk Arbejdsgiverforening.
- De bekræfter, hvad vi har sagt længe. Det er et kæmpeproblem, at næsten en tredjedel af alle, som har været på kontanthjælp i mere end tre måneder, ikke er i arbejde, selvom de står til rådighed for arbejdsmarkedet. Med den beskæftigelsessituation, vi har i dag, burde de fleste af dem slet ikke være på kontanthjælp, men ude at arbejde som postbude, rengøringsassistenter eller avisbude, siger konsulent i Dansk Arbejdsgiverforening, DA, Stine Pilegaard til ErhvervsBladet.
Venstres arbejdsmarkedsordfører, Jens Vibjerg, forstår arbejdsgivernes undren.
- Det er helt berettiget, at arbejdsgiverne river sig i håret. Vi burde ikke have den slags problemer, siger Jens Vibjerg.
En forklaring på paradokset er ifølge DA, at kommunerne, som har ansvaret for at få kontanthjælpsmodtagere i job, i mange tilfælde har forsømt at afprøvet om de ledige, rent faktisk står til rådighed.
Det kunne ifølge Stine Pilegaard ske ved i langt højere grad end i dag at bruge straksaktivering som et strategisk redskab.
- Alle, der bliver placeret i matchgruppe 1 og 2, bør præsenteret for et aktiveringstilbud, som er så lidt attraktivt for den enkelte, at man hellere vil finde et job, siger Stine Pilegaard.
Men den ide afviser Jens Vibjerg, fordi gruppen af kontanthjælpsmodtagere er ganske enkelt for forskellig.
- Nogle er meget motiverede, men får ikke job. Andre mangler motivation, mens andre igen synes, at det er ok at gå ledige, som de gør. Derfor kan man ikke bare bruge straksaktivering over en bred kam. Kontanthjælpsmodtagerne skal have individuel behandling, og det skal kommunerne blive bedre til, siger Jens Vibjerg.
Han tror på, at paradoksproblemerne på arbejdsmarkedet, bliver løst inden for en overskuelig fremtid, ikke mindst når jobcentrene i de nye storkommuner bliver en realitet fra årsskiftet. Det vil øge fagligheden i kommunernes jobindsats, mener han.