Sådan genbruger du dit affald

Vores affald ender for ofte ude i naturen. Du får her nogle tips til, hvad du kan genbruge, og hvor din nærmeste genbrugsstation ligger.

Rådhuspladsen i København blev d. 16. april omdannet til en stor genbrugsstation. Her kunne folk få tips og gode råd fra Amagerforbrændingen til, hvordan ens affald kan sorteres ((Foto: Harry Nielsen).)Rådhuspladsen i København blev d. 16. april omdannet til en stor genbrugsstation. Her kunne folk få tips og gode råd fra Amagerforbrændingen til, hvordan ens affald kan sorteres ((Foto: Harry Nielsen).)

Vidste du, at der hvert år smides 190 ton affald ud i naturen. Affald, der burde lande på genbrugsstationerne rundt om i landet?

I år er der godt 73.000 frivillige, der har meldt sig til at indsamle vores efterladenskaber.

- Vi har alle set det affald, der ligger rundt omkring i naturen. Det kræver en adfærdsændring i befolkningen, før vi kommer affaldsproblemerne til livs, siger Mette Mørck Mortensen, projektleder for Danmarks Naturfredningsforening.










Hvorfor genbruge dit affald?

Hver dansker producerer årligt 800kilo affald, der enten ender på lossepladserne eller benyttes som genbrug. Så for at hjælpe miljøet kan vi ligeså godt køre affaldet ud på genbrugsstationerne.

- Affald er ikke bare affald. Affald er resurser. Når vi sorterer skraldet får vi mulighed for at bruge noget af det, vi allerede har sat i omløb, siger Vivi Nør, kommunikationschef hos Amagerforbrændingen.
















Her er din genbrugsstation

Rundt om i landet ligger genbrugsstationerne klar til at sortere og genbruge dit affald.

Amagerforbrændingen har på nuværende tidspunkt 8 genbrugsstationer i hovedstadsområdet. Du kan finde den nærmeste ved at klikke her .

I andre dele af landet kan du finde din genbrugsstation på kommunernes hjemmeside. De større byer har et bredt udvalg, så du skal ikke køre land og rige rundt med dine efterladenskaber.