Razziaer på vej i landbruget
Nu vil myndighederne også komme på uanmeldt besøg hos landmænd for at afsløre illegale. Det lover beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen.
Myndighederne vil fremover kigge efter illegal arbejdskraft i staldene hos danske landmænd. Landmænd, der har ansat illegale, har fået en ekstra grund til at sove uroligt om natten.
Næste gang myndighederne skal tjekke om virksomheder har ansat sort eller illegal arbejdskraft, er det ikke kun pizzariaer og grillbarer, der står for skud. For første gang vil også landbruget få uanmeldt besøg af myndighederne, når en ny bølge af de såkaldte kontrolaktioner starter om kort tid.
Det lovede beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen ved et åbent samråd i Folketingets Arbejdsmarkedsudvalg i dag onsdag 30. marts.
Udvalget havde kaldt ministeren i samråd i kølvandet på debatten om den udbredte brug af illegal arbejdskraft i landbruget.
System spillet fallit
I sit indledende indlæg remsede Claus Hjort Frederiksen en række initiativer op, som der er blevet taget for at bekæmpe illegalt og sort arbejde: Fair Play kampagne, regionale netværk, manual, kontrolaktioner, styrket politiindsats og skærpet bødeniveau var med på beskæftigelsesministerens lange liste over de initiativer, der er blevet taget siden østaftalen trådte i kraft 1. maj sidste år.
Alligevel blev Hjort mødt med hård kritik af Bjarne Lausten, socialdemokratisk medlem af Arbejdsmarkedsudvalget.
- Jeg synes systemet har spillet fallit, når man ser det udefra. Der går mange arbejdsløse danskere rundt inden for det grønne område. Men alligevel bliver der importeret udenlandsk arbejdskraft. Det kan ikke begrundes med en strukturel ledighed, som i andre brancher, siger Bjarne Lausten.
Claus Hjort anerkendte det umiddelbart ulogiske i, at det kan være svært at skaffe arbejdskraft til brancher med arbejdsløshed.
- Det er et af de store paradokser i arbejdsmarkedspolitikken, at når vi har ledige jobs og arbejdsløse inden for samme branche. Det er en generel stor udfordring ikke kun for østarbejdere. Det vi må tage mere alvorligt i de kommende år, sagde Hjort.
Lang sagsbehandling
Dansk Folkepartis Bent Bøgsted var utilfreds med den lange tid, som Udlændingestyrelsen bruger på at behandle ansøgninger om arbejdstilladelser.
- Det er mit indtryk, at mange landmænd lader sig friste til at ansætte illegale, fordi Udlændingestyrelsen bruger så lang tid på deres sagsbehandling, sagde Bent Bøgsted.
Det var netop den lange sagsbehandlingstid fra Udlændingestyrelsen, som udviklingsminister Ulla Tørnæs mand, Jørgen L. Tørnæs, brugte som en af sine undskyldninger for at have hyret illegal arbejdskraft fra Letland.
Claus Hjort Frederiksen afviste dog Bent Bøgsteds kritik.
- Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid på 31 dage er i fin overensstemmelse med det mål, som der er sat op. Og langt hovedparten af sagsbehandlingerne sker inden for de fastsatte tider, sagde han.
Ingen støtte til fagforeninger i øst
Fra Enhedslistens medlem af udvalget, nyvalgte Jørgen Arbo-Bæhr, kom et forslag om økonomisk støtte til fagbevægelsen i østlandene. Formålet med denne støtte skulle være at forbedre arbejdsvilkårene i østlandene og dermed få østarbejderne til at blive hjemme.
Dette forslag blev dog blankt afvist af Hjort med den begrundelse, at østlandene nu er fuldgyldige medlemmer af EU. Men han delte Jørgen Arbo-Bæhrs ønske om at forbedre levevilkårene i Østeuropa.
- Filosofien bag overgangsreglerne i østaftalen er jo netop, at der i løbet af de syv år, som aftalen gælder, vil komme økonomisk vækst i de nye østlande, hvilket vil fjerne incitamentet for at rejse ud ligesom det skete da Spanien, Portugal og Grækenland kom med i EU, sagde Hjort.