OK-forhandlinger i industrien torsdag
OK07-analyse: Dansk Industri og CO-industri gør torsdag det første seriøse forsøg på at nå til enighed. Aftale for bagersvende har knæsat princip om uddannelse, men ikke givet opskriften på et industriforlig.
Selv om bagerforliget indeholder en uddannelsesfond, kan aftalen næppe kopieres af de øvrige overenskomstområder. (Arkivfoto)
Torsdag i denne uge gør parterne imidlertid det første seriøse forsøg på at blive enige. I hvert fald er de store forhandlingsudvalg kaldt til Rådhuspladsen torsdag formiddag, og dermed er man så at sige klædt på til at indgå en aftale.
Om nødvendigt vil der samtidig være tid nok inden for fristen til at tage en kort tænkepause – og så vende tilbage for at gøre arbejdet færdigt lige op til deadline.
Høj mindsteløn til bagerne
Op til den forgangne weekend blev der indgået forlig for 3.500 bagersvende, men opskriften derfra kan næppe kopieres i industrien.
Dels er der tale om et lille område, hvor den ene part godt nok er et LO-forbund (NNF), men hvor modparten står uden for Dansk Arbejdsgiverforening. Dels er overenskomsten og vilkårene i branchen specielle.
Umiddelbart er der tale om en minimallønsoverenskomst med en mindstesats og lokale lønforhandlinger, som det blandt andet kendes fra industrien. Men en bagersvend havde i forvejen en mindsteløn, der lå cirka 17 kroner over industriarbejderens, og den får så et pænt løft med en samlet forhøjelse på 15 kroner i timen over de næste to år. Til gengæld er der en del bagersvende, der kun får mindstelønnen, og det gælder kun for et fåtal i industrien. NNF vurderer således selv, at 40 procent af bagerne får fuld glæde af lønstigningen.
Ingen andre i fagbevægelsen tør drømme om en tilsvarende forhøjelse af lønsatsen. Når bager- og konditormestrene er gået med til det, hænger det sammen med, at det er en af de brancher, der har sværest af alle ved at rekruttere arbejdskraft.
Ny uddannelsesfond
På ét punkt har bageroverenskomsten dog støbt et lille trin til en samlet overenskomstløsning. Arbejdsgiverne skal betale 100 kroner om året til efterud-dannelse for hver medarbejder, men det vil kun være NNF-medlemmer, der kan trække på midlerne i fonden.
Det er led i en samlet LO-strategi om at reservere en lille del af overenskomsten til egne medlemmer – uden at give køb på grundprincippet, at danske overenskomster dækker alle ansatte.
For modellen eksisterer faktisk i forvejen, nemlig i form af de fonde, der finansierer uddannelsen af fagbevægelsens tillidsfolk. Dem kan medlemmer af Kristelig Fagforening eller uorganiserede ikke få del i – hvis de ellers skulle ønske det.
Heller ikke på dette punkt vil aftalen for bagersvendene dog blive kopieret direkte. Alene af den grund, at 100 kroner om året pr. medlem er et godt stykke under LO's ambitionsniveau. Og et godt stykke under det niveau, der skal til for at udløse den milliard kroner, regeringen har lovet at spytte i kassen til efteruddannelse, hvis arbejdsmarkedets parter påtager sig deres del af ansvaret.
Det skal dog med, at NNF har aftalt med bager- og konditormestrene, at der skal betales flere penge til fonden, hvis søgningen er stor.