Lønnen skiller industriens parter
OK07: Lønrammens størrelse lader til at være hovedforhindringen for et overenskomstforlig i industrien. Og der er stadig masser af tid.
Vi ved, at der er store forventninger blandt vores medlemmer til en overenskomst. Og forventningerne er skabt af de gode resultater i virksomhederne. Det lægger et stort pres på os, sagde formanden for CO-industri Thorkild E. Jensen ved dagens pressemøde, her sammen med DI's adm. direktør Hans Skov Christensen. (Foto: Harry Nielsen)
Arbejdet i fire tekniske udvalg har gjort, at uenigheden hviler på et mere oplyst grundlag. Men det var de forsigtige formuleringer og de bekymrede miner, der var fundet frem, da parterne mødtes i Industriens Hus torsdag formiddag.
- Det altafgørende for os er at sikre virksomhedernes konkurrencekraft. Det nytter ikke noget, at vi får et godt 2007, hvis det går ned ad bakke i 2008, 2009 og 2010, fordi vi ikke fik lagt en dæmper på omkostningerne, sagde DI's administrerende direktør, Hans Skov Christensen.
Skabte forventninger
Formanden for CO-industri, Thorkild E. Jensen erklærede sig enig i, at konkurrenceevnen er vigtig.
- Men vi ved, at der er store forventninger blandt vores medlemmer til en overenskomst. Og forventningerne er skabt af de gode resultater i virksomhederne. Det lægger et stort pres på os, sagde han.
De to overenskomstparter har taget deres forhandlingsudvalg med til Rådhuspladsen, så de formelt er i stand til at indgå en aftale. At pressen er inviteret og har fået stillet det sædvanlige lokale til rådighed i behørig afstand af forhandlingerne, peger i samme retning.
Men pressen kan også bruges til at formidle, hvor svært det hele er. Og som Hans Skov Christensen formulerede det:
- Vi vil drøfte med udvalgene, om vi kan komme videre, og i givet fald hvordan vi kan komme videre.
God tid
Der vil være tid nok til at gå fra hinanden for at tænke over tingene og så gøre et nyt forsøg på et senere tidspunkt. Overenskomsterne udløber 1. marts, men i praksis vil en konflikt tidligst kunne træde i kraft en måned senere.
DI og CO-industri har ganske vist givet sig selv en foreløbig frist til på tirsdag, men det er ikke en deadline, der står skrevet i nogen lov.
Som - næsten - altid, har de øvrige arbejdsgiverorganisationer i DA accepteret, at det er industrien, der går forrest. Og et af formålene med den selvvalgte frist er at give de øvrige overenskomstområder tid til at klare deres forhandlinger i ro og mag.
Men i 1998 kom gennembruddet i industrien først i slutningen af marts. Alligevel nåede stort set alle overenskomster at komme på plads, inden forligsmanden udsendte sit mæglingsforslag.