3F-budget skal til eftersyn
Kongres:
Et nyt budgetudvalg fik stort flertal på kongressen. Udvalget skal give 3F’s afdelinger og hovedbestyrelse bedre mulighed for at prioritere 3F’s økonomi.
Forslaget om det ny budgetudvalg blev fremsat af seks ud af syv 3F-afdelinger. Og det blev vedtaget i meget bred enighed. Bedre overblik, mere lokal indflydelse og flere grundige diskussioner, når der skal prioriteres i 3F's økonomi.
Det skal nu sikres af et nyt budgetudvalg. Her får 3F's afdelinger 10 ud af 14 pladser. Budgetudvalget blev vedtaget på 3F's kongres. Og det skete med meget stort flertal blandt de 863 delegerede, der stemte om forslaget mandag.
Det ligger ikke helt fast præcist, hvordan udvalget skal arbejde. Det skal udvalgets 14 medlemmer komme med et forslag til, der skal vedtages i 3F's nye hovedbestyrelse.
Bred enighed
Forslaget om det nye budgetudvalg blev fremsat af seks ud af syv 3F-afdelinger. Og det blev vedtaget i meget bred enighed.
Forslaget om budgetudvalg lød således:
”Der nedsættes et budgetudvalg bestående af 14 personer. Udvalget består af: forbundsformand, hovedkasserer, to gruppeformænd (der vælges af og blandt gruppeformændene) og 10 hovedbestyrelsesmedlemmer (to valgt i hver af forbundets fem regioner)”.