Rystet over mord og trusler
Har du nogensinde forbundet fagforeningsarbejde med trusler og mord? Eller har du stødt på folk der vil tvinge dig til at mene, at fagforeningerne er dårlige for arbejderne, og at de bare er ude på at ødelægge virksomhederne? Det havde jeg i hvert fald ikke, indtil jeg kom til Mellemamerika, fortæller Tea Lund i denne kommentar.
Det er livsfarligt at være fagligt aktiv i Mellemamerika.
Mens danskerne ikke melder sig ind i fagforeninger, fordi de tager de gode forhold på arbejdspladserne for givet, så holder guatemalanerne sig væk fra fagforeningerne på grund af frygt. De er bange for at blive truet og for at miste deres job, hvis de organiserer sig og ved hjælp af mediernes negative omtale af fagforeningerne, tror arbejderne ikke på at de faktisk kæmper for at forbedre deres arbejdsforhold.
Trusler og mord
Et langt mere alvorligt problem er de trusler, som de aktive fagforeningsmedlemmer er udsat for, som i værste tilfælde bliver til mord. Så sent som den 23. september i år blev bananarbejder og fagforeningsaktivist Marco Tulio Ramírez myrdet lige foran sin familie på et lukket område ejet af bananfirmaet Bandegua. Noget tyder på, at Bandegua ikke er uden skyld i attentatet.
Uregelmæssigheder i sikkerhedskontrollen, samt kompromitterende udtalelser blandt højt rangeret personale, er nogle af de elementer der peger på, at Bandegua står foran et større udredningsarbejde. Den lokale fagforening forsøger i samarbejde med 3F og med hjælp fra internationale organisationer at presse alle mulige instanser til at få opklaret mordet.
Men kampen er hård. Advokaten, der har prøvet at finde vidner, har fortalt, at ingen vil udtale sig, fordi det er det samme som at skrive under på sin egen dødsdom. Og hvis han så endelig fik et vidne, der kunne sætte de skyldige bag tremmer, så er sandsynligheden for at han ville blive dømt desværre nok ikke så stor, på grund af omfattende korruption i retssystemet.
Fagforeningernes kamp fortsætter
Selv om udsigterne er dystre, så kæmper fagforeningerne videre i håb om at få de skyldige dømt. De kæmper også videre med at få arbejdernes usle forhold forbedret, så sikkerheden bliver bedre, arbejdstiden bedre og vigtigst af alt, så arbejderne får en mindsteløn, der kan forsørge familien.
Jeg tror at danskerne har glemt, hvor stort et arbejde de danske fagforeninger har gjort igennem de sidste hundrede år. I Guatemala sluttede borgerkrigen for kun 11 år siden og der er stadig lang vej til et ordentligt demokrati og ordentlige forhold for arbejderne i landet. Fagforeningerne i Guatemala kæmper videre og jeg synes, at vi danskere skal huske på, at gode arbejdsforhold ikke er en selvfølge, men en lang og hård kamp om retfærdighed.