Brutalt mord i Guatemala
Formand for havnearbejdere dræbt i kugleregn efter måneder med konflikter og undertrykkelse af faglige rettigheder.
20 kugler.
Det var, hvad skulle til for at dræbe Pedro Zamora, formand for havnearbejderne i Puerto Quetzal i Guatemala. (Foto: Sune Bøgh) 20 kugler.
Det var, hvad skulle til for at dræbe Pedro Zamora, formand for havnearbejderne i Puerto Quetzal i Guatemala. Han blev myrdet onsdag den 17. januar, da en der blevet affyret i alt 100 skud mod hans bil. Et af Zamoras børn blev såret, men overlever.
Mordet er det tragiske klimaks på en række dramatiske begivenheder i havnen Puerto Quetzal ved stillehavskysten. Pedro Zamora stod i spidsen for arbejdernes kamp mod en privatisering af havnen og for ordnede arbejdsforhold.
Politi besatte havnen
- Fagforeningen har været i konflikt med havneselskabet det seneste år. Firmaet har nægtet at forhandle en overenskomst. Fagforeningen har svaret igen ved at gennemføre punktvise strejker og blokader, forklarer Luis Fuentes, der arbejder for 3F's faglige program i Mellemamerika.
I oktober 2006 gik politiets specialstyrker ind i og besatte havnen, mens de indledte en jagt på de faglige ledere, der blev beskyldt for at stå bag "ulovlige strejker." Efterfølgende har havneselskabet forsøgt at rense ud i arbejdernes fagligt aktive, hvilket kun delvist er lykkedes, oplyser den lokale fagforening, STEPQ.
Fagforeningen er med i et netværk mellem transportarbejdere i Mellemamerika, STUCA, der samarbejder med 3F i regionen.
Minder om borgerkrigen
Det er uvist, hvem der stod bag mordet, der har vakt international harme:
- Det grusomme mord giver mindelser om borgerkrigen i Guatemala, og landets omdømme vil være skadet, medmindre der tages skridt til at udpege og dømme dem, der står bag trusler og mord, siger Guy Ryder, formand for den internationale faglige bevægelse, ITUC.
ITUC og det internationale transportarbejderforbund, ITF, har sendt en international protest til Guatemalas præsident.
I dagene efter mordet modtog fem andre bestyrelsesmedlemmer fra havnearbejdernes fagforening dødstrusler mod dem og deres familier. De beretter til den lokale presse, at de konstant bliver skygget.
En international delegation af fagforeningsfolk fra blandt andet ITF er i øjeblikket på vej til Guatemala for at lægge pres på landets regering og diskutere situationen med fagbevægelsen i landet.